LIBERTAS nr. 90, april 2026 Sebastian Køhlert* Hos Smith er det grundlæggende problem det samme i både moralfilosofien og den økonomiske teori: Hvordan kan social orden opstå blandt partiske og fejlbarlige individer, hvorfor dette grundlæggende spørgsmål ligeledes forbinder Adam Smiths to centrale værker, Teorien om de Moralske Følelser og Nationernes
LIBERTAS nr. 89, december 2025 Torben Mark Pedersen* Adam Smiths moralfilosofi er en dydsetik, hvilket betyder, at Smith lægger vægt på den dydige karakter, og hvad der karakteriserer det fuldkomment dydige menneske. Der er tale om borgerlige dyder i den forstand, at det er dyder, der opstår i, virker fremmende
LIBERTAS nr. 88, august 2025 Torben Mark Pedersen* Teorien om de moralske følelser fra 1759 er Adam Smiths (1723-1790) moralfilosofiske hovedværk, og dét værk gav ham et ry som en af oplysningstidens førende filosoffer. Adam Smith afviser som Hume og Hutcheson, at moral er givet af Gud eller kan
LIBERTAS nr. 76, juli 2021 Torben Mark Pedersen *Thomas Hobbes er en af filosofihistoriens største politiske filosoffer, og med sin samfundskontraktteori lagde han grundlaget for næsten al politisk teori i de efterfølgende 150 år. Hobbes levede en stor del af sit voksne liv under Trediveårskrigen og de engelske borgerkrige, og
LIBERTAS nr. 75, marts 2021 Malene Møller Hall *Efterhånden kan det dårligt være gået nogens næse forbi, at vi mennesker har brug for frihed. Frihed fremmer selvstændighed, ansvar og gode borgere. Men der synes at mangle en erkendelse af, at mennesker ligeledes har brug for kultur, fællesskab og ånd. Det
LIBERTAS nr. 75, marts 2021 August Stengaard I bogen *Why liberalism works* med den sigende undertitel *How true liberal values produce a freer, more equal, prosperous world for all* gives læseren et ihærdigt forsvar af klassisk liberale værdier og et arsenal af argumenter mod venstrefløjens falske påstande om verdens tilstand.
Af forfatteren Steen Steensen Den 13. juni 1973 stadfæstede Folketinget den miljølov, som lige siden har ligget til grund for de meget omfattende indgreb i det frie næringsliv. I saglig forstand måtte bestemmelserne om miljøet forekomme forbløffende, eftersom forurening som problem udgjorde et overstået stadium. Loven udtrykte imidlertid det magtskifte,
