Adam Smiths moralfilosofi

Af Torben Mark Pedersen

Teorien om de moralske følelser fra 1759 er Adam Smiths (1723-1790) moralfilosofiske hovedværk, og dét værk gav ham et ry som en af oplysningstidens førende filosoffer. Adam Smith afviser som Hume og Hutcheson, at moral er givet af Gud eller kan udledes af fornuften. Den stammer fra vores moralske følelser, og Smith viser, hvordan mennesker i praksis fælder moralske domme over andre og over sig selv, hvordan generelle moralregler dannes, og hvad dyd er. Smiths moralfilosofi er en empirisk videnskabelig teori om, hvordan mennesker fælder moralske domme, og hvordan der, uden at det var nogens intention, vil dannes nogle generelle moralregler i ethvert samfund, og hvordan denne proces etablerer en social orden i samfundet.

Adam Smiths første bog, Teorien om de moralske følelser (TMS), udkom i 1759, og på det tidspunkt^[1] var Smith professor i moralfilosofi ved Glasgow University. Teorien om de moralske følelser udsprang således af Smiths forberedelse af sin undervisning i moralfilosofi. Smiths anden bog var Nationernes velstand (WN), hvis berømmelse hurtigt oversteg TMS', men Nationernes velstand udkom først i 1776, så i 17 år var det Teorien om de moralske følelser, der skabte Adam Smiths ry som en af oplysningstidens fremmeste filosoffer.

Noter

1. Smith var professor i moralfilosofi fra 1752 til 1764.