Boganmeldelse. Deirdre McCloskey: Why Liberalism Works: How True Liberal Values Produce a Freer, More Equal, Prosperous World For Alle
LIBERTAS nr. 75, marts 2021
August Stengaard
I bogen *Why liberalism works* med den sigende undertitel *How true liberal values produce a freer, more equal, prosperous world for all* gives læseren et ihærdigt forsvar af klassisk liberale værdier og et arsenal af argumenter mod venstrefløjens falske påstande om verdens tilstand. Alt dette leveres overbevisende, uden tøven og med stor selvsikkerhed af Deirdre Nansen McCloskey, der er professor i økonomi og historie ved Chicago Universitet.
Deirdre McCloskey præsenterer en klassisk medmenneskelig liberalisme med rod i *den velsignede* Adam Smith. Bogen er en samling af forskellige essays og artikler, der uafhængigt og selvstændigt giver læseren 50 klassisk liberale argumenter for, hvorfor verdens velstand og massive sociale fremskridt er sket – og hvorfor de amerikanske progressive og konservative tager fejl, og springer ud af det samme ideologiske ophav, der skarpt distancerer sig fra den klassisk liberale position. Når alt fedtet skæres fra er den progressive og konservative fælles i opbakningen til statens ivrige brug af tvang, vold og magt mod sine borgere. Hvad end det er i den misforståede godheds kamp for en lige fordeling af ressourcerne eller er i nationalstatens overlevelseskamp, at frihedsrettighederne ignoreres. De illiberale værdier findes i mange former på venstre- såvel som højrefløjen.
Selvom bogen er stykket sammen af 50 selvstændige kapitler, går flere rene liberale pointer igen, der afmonterer venstrefløjens myter om verdens tilstand. Venstrefløjen kalder til klassekamp mod verdens proklamerede stigende ulighed. De vil forbedre livet for verdens fattigste. Men også for de fattigste i verdens rigeste lande. Venstrefløjens mål om et mere økonomisk lige samfund og deraf mere retfærdigt er dog imidlertid blind for, at færre fattige og flere muligheder for flere mennesker netop er skabt de sidste 300 år med *The Great Enrichment,* som følge af en fri markedsøkonomi.
Hos McCloskey er en ny, gammel, liberalisme i højsædet. Den klassiske liberalisme skiller sig ud fra den brede amerikanske betegnelse af en *liberal*, der som bekendt henviser til en progressiv venstreorienteret langt væk fra klassisk liberale dyder om personlig frihed, fraværet af tvang og det frie markeds godgørenhed. Det økonomiske og filosofiske udgangspunkt for den velbevandrede McCloskey findes hos de gamle liberale, navnlig den, for trofaste Libertas medlemmer, navnkundige Adam Smith. McCloskeys sande moderne liberalisme indfanges af dette Adam Smith citat *den liberale plan* af *[social] lighed, [økonomisk] frihed og [juridisk] retfærdighed.*
Et af bogens gennemgående temaer er, hvordan, det McCloskey benævner *The Great Enrichment*, er et af menneskedens største bedrifter, der har løftet millioner af mennesker ud af fattigdom og ufrihed. Og modsat mange af de progressives og konservatives bortforklaringer om statens eller enkelte virksomheders centrale rolle i verdens velstandsfremgang har *The Great Enrichment* fundet sted ikke på grund af staters indblanding og regulering af markedsøkonomien, men snarere på trods af det. Samtidig underspilles den store velstandsfremgang fra 1800-tallet og frem til i dag også kraftigt. Det gængse gæt på fremgangen vil nok være på en faktor 2 eller 3. Men i virkeligheden er verden siden 1800-tallet blevet 3.000 % rigere og mere velstående. 3.000 %. Det er et bevidsthedsudvidende højt tal. Et menneskeligt mirakel uden sidestykke. En hver middelklassedansker ville i valget mellem ens nuværende liv i 2021 og et liv som verdens rigeste person i begyndelsen af 1800-tallet uden at blinke vælge middelklasselivet i 2021 til. Ikke alene grundet pengene. Men fordi livsmulighederne og friheden er større i dag, end den var for selv de bedst stillede for 300 år siden. Vi skal være glade for opfindelsen af pencilen. Vacciner mod smitsomme sygdomme. Rindende vand. Bedre sanitære forhold. Elektricitet. Dét, og meget mere, er verdens sande berigelse, der markant øger livskvaliteten, friheden og giver mere lige muligheder for mennesker i alle samfundslag.
*The Great Enrichment* er ikke skabt og designet af velmenende og alvidende bureaukrater. Berigelsen er skabt af en myriade af idéer, innovationer etableret og udviklet i et system af fri markedsøkonomi med fri bevægelse af varer, services og idéer på tværs af landegrænser. McCloskey bringer den markedsliberale indsigt om varernes frie bevægelighed videre ind i, for mange danske borgerligt-liberale, mere kontroversielle debatter.
McCloskey bringer efter den ene og anden skosen af illiberale værdier et par kapitler med flere, sandt for dyden, klassisk liberale standpunkter, der dog nok ikke deler samme udbredelse, som de øvrige centrale idéer i bogen. Hun præsenterer to idémæssige vedhæng til hendes medmenneskelige liberalisme. McCloskey mener det er muligt, og at foretrække, at forbinde liberalismen med feminismen og post-modernismen. For de to -ismers vedkommende argumenterer hun, at de passer bedre til en *liberal innovisme* end til marxismen. Ikke sådan, at en liberalt indrettet økonomi er nødvendig eller tilstrækkelig for post-modernismen. Men, at post-modernismen i ånd og tone lever et rigt og udviklende liv i en frimarkedsøkonomi, hvor idéer driver rundt. Hvad angår feminismen, skriver McCloskey, står markedet historisk som en af de største katalysatorer for kvindefrigørelsen. Hun opsummerer sammenkoblingen af standpunkter i denne begrebstriangulering *post-modern market feminism.*
En anden, overset, men interessant, pointe fra McCloskey, i den medmenneskelige frimarkedsliberalisme, hun ihærdigt plæderer for, er vigtigheden af *sweet talking.* Forstået i modsætning til politikernes favorit-værktøj; udøvelse af statens voldsmonopol. Politikere tyr nærmest automatisk til løsning af dette og hint problem ved hjælp af tvang eller truslen herom. Der indledes altså ingen dialog eller ønske om en fælles frivillig forståelse og indgåelse af aftale for at løse et givent problem. Netop her bringer McCloskey *sweet talking* ind, som centralt i en markedsøkonomi, hvor samfundet er bygget på det frivillige samarbejde mellem to parter, der kun indgår en handel, hvis de hver især vurderer, at aftalen er gavnlig for dem. Ved at ens modpart skal overtales om gevinsterne ved en interaktion i stedet for en brutal magtudøvelse, så kommer der bedre løsninger ud af det. Ved at man overtaler hinanden med argumentets og frivillighedens kraft. Dét har givet det velstående og etisk funderede samfund vi klassisk liberale værdsætter.
Omvendt for denne sammenfatning af McCloskeys bog indleder hun med at fremsætte det hun betragter som hendes liberalismes gyldne regel *To listen, really listen, to your questions and objections.* En gylden regel først præsenteret af Amélie Oksenberg Rorty i 1983. Og netop indtrykket af, at McCloskey har lyttet, og derpå tænkt, og modargumenteret skinner unægtelig igennem i bogen.
Udover denne artikels fremhævede begreber og idéer fra McCloskeys bog finder man også fremragende kapitler med en gennemgribende kritik af den franske socialist Thomas Piketty, misforståelsen ved venstrefløjens befippelse over lighed og et svirp mod de illiberale værdier og idéer der gennemsyrer for meget af den vestlige politiske debat.
Deirdre Nansen McCloskey har begået en imponerende idé- og begrebsmæssig sammenhængende samling af 50 kapitler med velargumenterede og gennemtænkte klassisk liberale argumenter, der udfordrer de fælles kollektivistiske ideologer fra både venstrefløjen og højrefløjen i deres statiske verdens- og menneskesyn. Bogen vil stå som en flot revitalisering af den klassiske liberalismes idéer og efterprøvningen af hvad en frimarkedsøkonomi gør for velstanden, friheden og kårene for de fattigste.
\*Om forfatteren: August Stengaard er statskundskabsstuderende Københavns Universitet.
*Deirdre Nansen McCloskey: Why Liberalism Works: How True Liberal Values Produce a Freer, More Equal, Prosperous World for All. Yale University Press, 2019. 400 sider.*
