VOLD OG RETTIGHEDER, Libertas Nr. 3
Redaktionen
Marts 1988
Der er bred enighed uanset politisk overbevisning om det afskyelige og umoralske i de mange overgreb mod enkeltindivider og grupper af anderledes tænkende fra utallige statsmagters side i form af fængslingcr, deportationer, tortur og autoriserede drab. På denne måde har man defineret det absolutte onde, som udelukkende forekommer i u-demokratiske lande.
Dette kanaliserer opmærksomheden om undertrykkelse og tvang bort fra egne forhold, der karakteriseres som humane og retfærdige. Undertrykkelse kan imidlertid ikke alene genkendes ved en ydre, umiddelbar identificerbar vold, som regel målt kvantitativt og fysisk.
Voldens konsekvenser kan også indirekte måles på antallet af alkohol- og stofmisbrugere, sort arbejde, psykisk syge etc. Demokratiet er efterhånden gjort til synonym med flertallets suveræne ret til at mindske individets urørlighedszone i bestræbelserne for at bedre helhedens vel. Tvang, overvågning og forbud mindsker folkets udfoldelsesmuligheder og kreativitet med ovennævnte ubehagelige kendsgerninger. Administrative tiltag, som de forekommer i velfærdsstater, er uden tvivl ganske slemme for mange mennesker, omend de er mere uhåndgribelige og logisk sværere at måle helt præcist.
Pluralismens brede vifte af udfoldelsesmuligheder for individualister og kollektivister muliggøres kun, såfremt individets rettigheder over for tvang og vold håndhæves konsekvent, hvad enten det er over for stat eller andre individer.
Markedsøkonomi og civilrettigheder er en kompleks, sammenhængende størrelse, hvis dele er uadskillelige. Ofte kæmper venstrefløjen for civile rettigheder i Vesten, og højrefløjen - i hvert fald retorisk - for økonomisk frihed. Dette er ganske utilstrækkeligt, da begge som før nævnt udgør et hele.
Og dette syn kæmper »Libertas« for.
tsj/neb
