VEJEN TIL FRIHED, Libertas Nr. 1-2
Af Eamonn Butler Forlaget i Haarby 1986, 160 sider. 175 kr.
Anmeldt af Niels-Erik Borges September 1987
Omfattende reguleringer, kunstig beskæftigelse og omfordeling er tidens konsensus og accepteret af stort set alle partier i Vesten. Den stadige tilsidesættelse af rettigheder har imidlertid påny skabt debat om det enkelte individs suverænitet i forholdet til andre individder, og ikke mindst i forholdet til den stadigt mere omsiggribende stat.
Skal man navne en tænker fremfor nogen, som har biddraget til de nyliberale strømninger, må det være den østrigskfødte nobelpristager, økonom og filosof F.A. von Hayek. Han har med sine cirka 25 bøger og 200 artikler næret inspiration og interesse blandt mange politikere, debattører, studerende og intellektuelle indenfor nyliberalismen.
"Vejen til Frihed" er en ganske god introduktion til Hayeks omfattende bidrag til vor tids politiske og økonomiske tankegang, omend misfortolket af for eksempel Per Stig Møller og den socialistiske økonom Hans Aage i tidsskriftet "Epoke". Kun et andet værk af Hayek - klassikeren "Vejen til Trældom" (Forlaget i Haarby) - er oversat til dansk.
Stik imod den herskende klasse påpeger Hayek, at verden er alt for kompleks til centralstyring. Ingen hjerne er i stand til at forklare/kontrollere noget, der er mere komplekst end det enkelte individ. I logisk forlængelse af dette syn advarer han kraftigt imod brugen af naturvidenskabelige metoder indenfor samfundsvidenskaberne, da den udbredte længsel mod objektivitet får målingerne til at være intetsigende i sociale relationer. Det er netop det som adskiller sig - er anderledes - som er vigtigt i sociale relationer. Emnet undersøges indgående i hans bog "The Counterrevolution of Science". Forudsætningen for frihed er en omfattende sfære, hvor regeringen ikke kan trænge ind. Denne sikres ved at lovgivningen er generel og ikke diskriminerer for eller imod identificerbare personer eller grupper.
Eamonn Butler belyser også Hayeks syn på markedsprocessen og institutioner i den liberale samfundsorden, herunder Staten. Kvantitetsteorien må også stå for skud akkurat som den i bund og grund forkerte keynesianske forklaring på arbejdsløshed. Nævnes må også Hayeks radikale syn på pengeudstedelsen, som han ønsker privatiseret, så regeringen undgår fristelserne til at inflationere borgernes penge.
Hayek mener, at de intellektuelle vil spille den væsentligste rolle i kampen for det liberale samfund, og han skriver herom: "Vi må endnu engang gøre opbygningen af det frie samfund til et intellektuelt eventyr, en modig gerning. Det, vi mangler, er et liberalt utopia, et program, der hverken synes at være et forsvar for tingene, som de er, eller en udvandet form for socialisme, men en virkelig radikal liberalisme, der ikke sparer de magtfuldes fornemmelser, der ikke er strengt praktisk, og som ikke indeslutter sig i det, der synes muligt i dag ... Med mindre vi igen kan gøre det frie samfunds filosofiske grundvold til et levende intellektuelt spørgsmål, og dens gennemførelse til et mål, der udfordrer vore mest levende hjerners udspekulerethed og fantasi, så er frihedens udsigter mørke. Men hvis vi kan genvinde den tro på ideernes magt, der var kendetegnet på liberalismen, når den var bedst, da er slaget ikke tabt."
