Stalismens fascination og danske venstre intellektuelle, Libertas Nr. 3
Af Bent Jensen, Gyldendal 1984, 217 s.
Anmeldt af Niels E. Borges Marts 1988
Intellektuelle uanset styreform er udsatte, de fængsles og smides ud af DDR, Kina, Chile, Sovjet etc. I folkemunde betragtes de oftest som besværlige og mærkelige eksistenser, levende i en drømmeverden med trang til at realisere utopia. Nogen mener sågar, at intellektuelle kan hæve sig over godt og ondt og finde objektive sandheder som andre alkymister. Jo større magt til stat eller fyrste, desto mindre autonomi for bl.a. kreativ selvstændigt åndsarbejde. Autoritære/totalitære samfund frygter i deres paranoide vanvid den selvstændige tanke, hvorfor intellektuelle udgør den største fare: for magthaverne og af den grund fængsles eller dræbes. Filosoffen, og grundlæggeren af den objektivistiske skole, Ayn Rand, understreger vigtigheden af intellektuelle frihedstænkere i kapitalistiske samfund, såfremt disse skal overleve.
På trods af, at det kapitalistiske system er de intellektuelles bedste værn mod overgreb, er deres fascination af fascisme og kommunisme en kendt sag. Bent Jensen dokumenterer med utroligt mange kilder danske fellowtravellers flirt med diktatoren Stalins velsignelse. Det er uhyggeligt, at så mange toneangivende navne i den grad lod sig forføre af Stalins propaganda: Kjeld Abell, Mogens Boserup, MartinNexø, Herbert Pundik, Hans Scherfig, Gert Petersen, Erik Ib Smith etc.
Bent Jensens bog dokumenterer, at intellektuelle, akkurat lige så lidt som andre, kritisk er i stand til at gennemskue propagandaen jfr. Sartres Forsvar for de intellektuelle. Intellektuelles fortolkninger tillægges blot mere vægt og medieopmærksomhed.
Særlig interessant er Jensens tese om, at stalinismen blot var en erstatningsreligion; en tro på, at Stalin ville forløse menneskeheden (p. 177). Det var ikke blot filosofi og ideologi, som lå til grund for tilbedelsen, men i høj grad også psykologi. For erstatningsreligionen »… hænger sammen med et undertrykt religiøst behov og en angst for at leve livet på eget ansvar, ubehaget ved selv at skulle søge sandheden. Stalismen var en religion forklædt som videnskab, der gav en følelse af at kunne forstå og forklare alt.« (p. 179).
Selv om bogen er et par år gammel, er den for den idéinteresserede debattør en lærebog i intellektuelle fristelser.
