Om Adam Smiths bog, Teorien om de moralske følelser

LIBERTAS nr. 88, august 2025

Torben Mark Pedersen*

Noten omhandler bogen, Teorien om de moralske følelser, og ikke Adam Smiths moralfilosofi

Første udgave af Teorien om de moralske følelser (TMS) udkom i 1759, og den sjette og sidste udgave udkom i 1790. Da Smith udgav Teorien om de moralske følelser, havde han været professor i moralfilosofi ved universitetet i Glasgow i syv år,^[1] men selv hvis vi ikke medregner de år, hvor Smith forelæste om moralfilosofi før udgivelsen af første udgave, så arbejdede Smith på stoffet i over 30 år.

De forskellige udgaver

Første udgave udkom den 12. april 1759, og den blev trykt af Andrew Millar in the Strand og af Alexander Kincaid and J. Bell i Edinburgh, der også var de trykkere, som David Hume benyttede.

Teorien om de moralske følelser udkom i en revideret anden udgave i 1761 med substantielle rettelser på baggrund af den kritik, som den første udgave var blevet mødt med.

Smith stoppede som professor i moralfilosofi i begyndelsen af 1764, og en tredje, fjerde og femte udgave udkom i 1767, 1774 og 1781 med mindre men ikke ligegyldige rettelser.

Sjette og sidste udgave blev sendt til trykkeren i slutningen af 1789, og den udkom i maj 1790. Sjette udgave indeholder betydelige revisioner, herunder en fuldstændig ny del VI, "Of the character of virtue".

Tredje udgave fra 1767 blev udgivet sammen med Smiths artikel, "A Dissertation upon the Origin of Languages", der i 1761 var blevet trykt i Philological Miscellany. Ifølge Schliesser (2016) var det Smiths hensigt, at TMS skulle læses sammen med Nationernes velstand og hans mere teoretiske skriverier, der er optrykt i Essays on Philosophical Subjects.

Figur 1. Forsiden på førsteudgaven af Teorien om de moralske følelser fra 1759

Titlen

Brugen af ordet "teorien" i titlen er usædvanlig og forekom sjældent i titlen på filosofiske værker på engelsk før Smith, Griswold (1999, 45). Hutcheson (1725) skriver "An Inquiry into the Original of Our Ideas of Beauty and Virtue", Humes hovedværk er "A Treatise of Human Nature", Hume (1739/40), og hans efterfølgende moralfilosofiske værk er "An Enquiry Concerning the Principles of Morals," Hume (1751). Det er muligt, at Smith med valget af ordet "teorien" vil fremhæve, at der er tale om en videnskabelig teori snarere end abstrakt filosofi?

Titlen har også givet anledning til en del spekulationer om, hvad Smith har ment med den bestemte form "Teorien"? Skal læseren tro, at Smith mener, at værket er det endegyldige værk om moralfilosofi? Det passer dårligt med Smiths videnskabssyn, og det harmonerer heller ikke med, at Teorien om de moralske følelser udkom i seks reviderede udgaver frem til 1790.

Titlen betegner ifølge Raphael (2007, 5) ikke Smiths egen teori, men er snarere en betegnelse for genstanden for hans afhandling, hvilket forekommer lidt besynderligt, for der eksisterede ikke nogen veldefineret teori om de moralske følelser før Smith, som Smith kunne henvise til som teorien. Teorien om de moralske følelser er heller ikke en metateori, selv om der forekommer metateoretiske overvejelser. I titlen på del VII afsnit ii omtales "en teori om de moralske følelser" i betydningen en hvilken som helst teori, Griswold (1999, 44-45).

Ifølge Griswold (1999, 45) synes Smith at have opfundet betegnelsen "theory of moral sentiments", og Smith anvendte titlen i et manuskript fragment om retfærdighed, der formentlig stammer fra begyndelsen af 1750'erne. Ifølge Raphael and MacFie (1976, 14) kan titlen være inspireret af titlen på Lévesque de Pouillys bog Théorie des sentiments agréables fra 1747, der overvejende handler om behagelige følelser, og som derfor ikke har mange ligheder med Adam Smiths moralfilosofi. Smith havde læst bogen på fransk, og han henviser til den som Theory of agreeable sentiments, men da bogen blev oversat til engelsk i 1750, var det med titlen The Theory of Agreeable Sensations, og altså også med "teorien" i bestemt form ental, Raphael and Macfie (1976, 14-15).

Titlen indeholdt i den 4. til 6. udgave en undertitel "or An Essay towards an Analysis of the Principles by which Men naturally judge concerning the Conduct and Character, first of their Neighbours, and afterwards of themselves," Griswold (1999, 45 n.13), Raphael (2007, 7).

Ordet "moral" i "moral sentiments" anvender Smith fortrinsvist, som vi gør i dag, Schliesser (2016, 35), men i Nationernes velstand anvender Smith også betegnelsen "moral causes" om sociale eller samfundsmæssige årsager, (WN V.iii.5; 911).

Smith bruger ordet "sentiments" i titlen. Smith taler om følelser i flertal, for der er flere moralske følelser, ligesom der er følelser, der ikke er moralske. I det 17. århundrede foretrak filosoffer at tale om "passions", "affect" og "affections", hvorimod engelske filosoffer i det 18. århundrede i stigende grad talte om "sentiments". Ingen af disse begreber (eller deres beslægtede udtryk på fransk eller latin) havde dengang samme betydning som i dag, Schmitter (2021). "Sentiments" og "affections" betegnede ofte rolige følelser, hvorimod "passions" blev brugt om mere voldsomme og ukontrollerede følelser eller lidenskaber.

Mandeville (1705-28) talte fortrinsvist om "passions", hvorimod Hutcheson (1728) skelnede mellem "passions" og "affections". Hume (1739-40) anvendte "sentiments" i bog III om de mere raffinerede og reflekterede følelser, der danner grundlag for vores moralske og æstetiske domme.

Smith anvender ordene "sentiment", "passion" og "emotion" uden at skelne klart mellem dem, Griswold (1999, 76 n2).

Forfatteren

I de to første udgaver omtales forfatteren som "Professor of Moral Philosophy in the University of Glasgow" på titelbladet. I tredje udgave fra 1767 står der blot "By Adam Smith, L.L.D." L.L.D. står for Legum Doctor, altså juridisk doktor, og det var en som oftest honorær titel, som Smith var blevet tildelt i oktober 1762. Fjerde til sjette udgave bevarer denne titel, "By Adam Smith, LL.D." I sjette udgave er tilføjet: "Fellow of the Royal Societies of London and Edinburgh; One of the Commissioners of his Majesty's Customs in Scotland; and formerly Professor of Moral Philopsophy in the University of Glasgow." Smith var blevet Fellow of the Royal Society i 1767.

Det erklærede formål med værket

Man kunne have forventet, at Smith havde skrevet en indledning til værket, hvori han ville have gjort rede for, hvad der er formålet med Teorien om de moralske følelser, men TMS indeholder ingen sådan indledning, og dermed afveg Smith fra den normale praksis ved udgivelsen af lignende værker; David Hume havde skrevet en "Introduction" til A Treatise of Human Nature og til An Enquiry Concerning the Principles of Morals. Nationernes velstand indledes ligeledes med en "Introduktion til og plan over værket", hvori han gør rede for, hvad der er de vigtigste temaer, og hvad der er formålet med værket

Det er først i den sidste del VII, "Om moralfilosofiens systemer", at Smith gør rede for, hvilke spørgsmål, han søger at besvare:

1. "For det første, hvad består dyden i? Eller, hvad er tonen i det temperament og dets tendens i henseende til den handlemåde, der konstituterer den fortræffelige og prisværdige karakter, der er den naturlige genstand for agtelse, ære og billigelse?"
2. "For det andet, takket være hvilken egenskab eller fakultet i sindet er det, at denne karakter, hvad den nu måtte være, anbefales os? Eller med andre ord: Hvorledes og takket være hvad sker det, at sindet foretrækker tendensen i den ene adfærd frem for i den anden; at det betegner den ene tendens som ret og den anden som uret; at den betragter den ene tendens som genstand for billigelse, ære og belønning og den anden som genstand for dadel, kritik og straf?" (TMS VII.i.2; 335).

Teorien om de moralske følelser omhandler næsten udelukkende det andet spørgsmål, og det er først i den 6. udgave fra 1790, at Smith med et nyt kapitel om dyd for alvor adresserer det første.

Det er bemærkelsesværdigt, at formålet med værket først forekommer i del VII, der i øvrigt også er en idehistorisk oversigt over moralfilosofi, der nærmest virker som et appendiks til de første seks dele af TMS. Smith var stærkt optaget af den historiske udvikling af "alle filosofiens grene", hvilket får Raphael and Macfie (1976, 4) til at gisne om, at indholdet i del VII oprindelig har udgjort første del af Smiths forelæsninger i moralfilosofi. Det kan i givet fald forklare, hvorfor det først er i del VII, at Smith gør rede for, hvad der er formålet med værket, og ikke i en indledning.

Figur 2. Forsiden på den 6. og sidste udgave af Teorien om de moralske følelser fra 1790

Reception

Teorien om de moralske følelser blev en øjeblikkelig succes i Edinburg og London, og de første 3.500 eksemplarer blev udsolgt på kort tid. Dele af bogen blev oversat til fransk første gang i 1764, men mange i den franske intellektuelle elite læste den på engelsk, før den blev oversat, og til tysk i 1770. Den blev første gang oversat til dansk i 2014 baseret på den sjette udgave.

Få uger efter udgivelsen skrev David Hume et drillende brev dateret den 12. april til Smith, hvori han -- efter en længere omvej -- endelig opfordrer Smith til at være "duely prepard yourself for the worst", for Hume vil fortælle ham "the melancholy News that your Book has been very unfurtunate: For the Public seem disposd to applaud it extremely. (...) the Mob of Literati are beginning already to be very loud in its Praises." Og "I believe it may prove a very good Book," brev nr. 31 i Smith (1987).

David Hume nævner også, at han sendte et eksemplar til "Burke, an Irish Gentleman, who wrote lately a very pretty Treatise on the Sublime," hvilket var Burkes A Philosophical Enquiry into the Origin of Our Ideas of the Sublime and Beautiful.

Hume skrev igen til Smith den 28. juli (brev nr. 36 i Smith (1987)), hvor han nævner, at Burke var meget begejstret for TMS, og at han har et enkelt forslag til forbedring, nu hvor han har fået fortalt, at Smith forbereder en anden udgave. En anden udgave af TMS udkom først i 1761 med betydelige rettelser bl.a. efter kritik fra Millar.

Der har været spekuleret i, om en anonym anmeldelse i Critical Review i maj 1759 skulle have været forfattet af Hume, men Reeder (1997, ix) afviser det som usandsynligt.

I en længere omtale i The Monthly Review i juli 1759 anmelder William Rose bogen rosende. Edmund Burke skrev ligeledes en rosende anmeldelse i sit tidsskrift, Annual Register, men inden da havde han skrevet et brev til Smith (brev nr. 38 dateret 10. september 1759 i Smith (1987)), hvori han roser bogen som et "very agreeable and instructive work", og Burke skriver, at "I am not only pleased with the ingenuity of your Theory; I am convinced of its solidity and Truth; and I do not know that it ever cost me less trouble to admit so many things to which I had been a stranger before."

I anmeldelsen I Annual Register gentager Burke nogle af kommentarerne fra sit brev og tilføjer, at "the theory is in all its essential parts just, and founded on truth and nature," og omtaler bogen som "one of the most beautiful fabrics of moral theory, that has perhaps ever appeared," Raphael and Macfie (1976, 28). Det blev indledningen til et sporadisk bekendtskab med Smith.

Der var også kritikere blandt de skotske filosoffer, således blandt andet Henry Home, Lord Kames, Thomas Reid, der efterfulgte Smith som professor i moralfilosofi, Adam Ferguson, og Dugald Stewart, Reeder (1997, xiii-xvi).

Teorien om de moralske følelser blev overvejende vel modtaget i Frankrig, hvor blandt andre Baron d'Holbach forestod en oversættelse, og i Tyskland, hvor både Lessing og Herder omtaler bogen. Den første officielle oversættelse af den 3. udgave til tysk udkom i 1770. Kant værdsatte også TMS at dømme fra et brev fra 1771, Raphael and Macfie (1976, 31). En anden tysk udgave udkom i 1791 og et supplement med tilføjelserne til den 6. udgave af TMS udkom i 1795. Andre tyske udgaver udkom i 1926 og 1949.

Nyere vurderinger

Interessen for Teorien om de moralske følelser mindskedes betragteligt efter udgivelsen af Nationernes velstand i 1776, hvor interessen for Adam Smith som økonom kom til langt at overskygge interessen for Smith som moralfilosof. Udgivelsen af Kants moralfilosofiske værker i 1785, 1788 og 1797 bidrog ligeledes til at mindske interessen for Adam Smiths "moral sentimentalism", og at dømme efter de korte omtaler af Smith i senere moralfilosofiske idehistorier, regnes TMS ikke længere til blandt de største moralfilosofiske værker.

Sidgwick (1886) omtaler Smith på to sider, MacIntyre (1998) nævner kun Smith i forbifarten, men omtaler ham lidt mere udførligt i MacIntyre (2007), ligesom Bourke (2020) kun nævner Smith i forbifarten. Sokol (2025) forbigår ham helt.

Blandt nutidens Smithforskere varierer vurderingerne af betydningen af Smiths moralfilosofi også stærkt. Ifølge Otteson (2002, 1) er "Smith's The Theory of Moral Sentiments (TMS) is one of the great works in the history of moral philosophy," og den "deserves to be part of the canon of great eighteenth-century moral philosophy," Otteson (2002, 2).

Omvendt mener Raphael, at Teorien om de moralske følelser ikke er "one of the great classical texts in it's field" i modsætning til Nationernes velstand, Raphael (2007, 1). Raphael fremhæver dog flere steder Smiths bidrag:

"Smith's main contribution to this movement lies in two things, his theory of imaginative sympathy and his notion of the impartial spectator," Raphael (1975, 85). "What is original in Adam Smith is the development of the concept to explain the judgements of conscience made by an agent about his own actions," Raphael (1975, 87).

"I consider whether Smith's moral philosophy contains any enduring contribution to the subject, a contribution that philosophers of the present day should take seriously for their own deliberation. I think that there is such a contribution in Smith's concept of the impartial spectator. That is the chief legacy of the work but it is not the only one." Raphael (2007, 127). Endnu et vigtigt bidrag er Smiths "genetic theory of conscience," Raphael (2007, 128).

"...it connects moral judgement with social relationship in a novel way, explaining its origin by reference to the reaction of spectators.The most interesting feature of the account is its application to conscience, judgement about one's own behaviour..." Raphael (2007, 134-35).

Teorien om de moralske følelser er ikke et ubetinget vellykket værk. Den er ikke særlig stringent eller systematisk i sin fremstilling, og den er, som Campbell (1971, 21) skriver, "undoubtedly a difficult book to grasp as a whole."

*Om forfatteren: Torben Mark Pedersen er cand. polit, et exam art., Ph.D. og redaktør af LIBERTAS

Litteratur

Bourke, Vernon J. (2020): The History of Ethics. Cluny.

Campbell, T.D. (1971): Adam Smith's Science of Morals. London.

Griswold, Charles L., Jr. (1999): Adam Smith and the Virtues of Enlightenment. Cambridge.

Hume, David (1739-40): A Treatise of Human Understanding. The Clarendon Edition of the Works of David Hume. Edited by Norton and Norton. Oxford, 2007.

Hume, David (1751a): An Enquiry Concerning the Principles of Morals. The Clarendon Edition of the Works of David Hume. Edited by Tom L. Beauchamp. Oxford, 1998.

Hume, David (1751b): En undersøgelse af moralens principper. Frederiksberg, 2010.

Hutcheson, Francis (1725): An Inquiry into the Original of Our Ideas of Beauty and Virtue. Revised ed. Liberty Fund, 2004.

Hutcheson, Francis (1728): "An essay on the nature and conduct of the passions and affections, with illustrations on the moral sense." Liberty Fund, 2002.

MacIntyre, Alasdair (1998): A Short History of Ethics. 2nd ed. Oxford.

MacIntyre, Alasdair (2007): After Virtue. 3rd ed. Notre Dame.

Mandeville, Bernard (1705-28): The Fable of the Bees or Private Vices, Publick Benefits. Edited by F.B. Kaye, 1924. Liberty Fund, 1988.

Otteson, James R. (2002): "Adam Smith's Marketplace of Morals." Archiv f. Gesch. D. Philosophie 84, Bd. S. 190-211.

Raphael, D. D. (1975): "The Impartial Spectator," i Skinner and Wilson (eds.): Essays on Adam Smith. Oxford.

Raphael, D. D. (2007): The Impartial Spectator. Adam Smith's Moral Philosophy. Oxford.

Raphael, D. D. and A.L. Macfie (1976): "Introduction" i Smith: The Theory of Moral Sentiments. The Glasgow Edition of the Works and Correspondence of Adam Smith Vol. I. Edited by D.D. Raphael and A.L. Macfie. Liberty Fund, 1981.

Rasmussen, Dennis C. (2017): The Infidel and the Professor. David Hume, Adam Smith and the Friendship that Shaped Modern Thought. Princeton.

Reeder, John (1997): On Moral Sentiments. Contemporary Responses to Adam Smith. Bristol.

Schliesser, Eric (2016): "The Theory of Moral Sentiments" i Ryan Patrick Hanley (ed.): Adam Smith. His Life, Thought and Legacy. Princeton.

Schmitter, Amy M. (2021): "17^th^ and 18^th^ Century Theories of Emotions." Stanford Encyclopedia of Philosophy.

Sidgwick, Henry ((1886): Outline of the History of Ethics for English Readers. Cambridge, 2012.

Smith, Adam (1759): Teorien om de moralske følelser. København, 2014.

Smith, Adam (1759b): The Theory of Moral Sentiments. 6th ed. 1790. The Glasgow Edition of the Works and Correspondence of Adam Smith Vol. I. Edited by D.D. Raphael and A.L. Macfie. Liberty Fund, 1979.

Smith, Adam (1776): Nationernes Velstand. København, 2013.

Smith, Adam (1776b): An Inquiry Into the Nature and Causes of the Wealth of Nations. The Glasgow Edition of the Works and Correspondence of Adam Smith. Vol. II. Edited by R.H. Campbell and A.S. Skinner. Liberty Fund, 1979.

Smith, Adam (1987): Correspondence of Adam Smith. The Glasgow Edition of the Works and Correspondence of Adam Smith. Vol. VI. Edited by E.C. Mossner and I.S. Ross. Liberty Fund, 1987.

Sokol, Alexander (2025): Dyd. Omrids af en værdibaseret samfundsorden. Munch & Lorenzen.

Læs LIBERTAS nr. 88 her

Noter

1. Smith blev i januar 1751 i en alder af 27 år tilbudt professoratet i logik ved universitetet i Glasgow, men da han havde forpligtiget sig til at holde sine forelæsninger i Edinburgh, begyndte han ikke at undervise i Glasgow før i oktober. Da Thomas Craigie, der havde professoratet i moralfilosofi, blev tvunget til at træde tilbage pga. sygdom, og han døde kort tid efter i november måned samme år, blev professoratet i moralfilosofi ledigt, og i april 1752 blev Smith i en alder af 28 og uden at have offentliggjort en eneste artikel udpeget til at efterfølge Craigie. Smith var professor i 12 år fra 1752 til januar 1764. Professoratet i moralfilosofi i Glasgow var den mest prestigiøse akademiske stilling i Skotland, dels fordi Hutchesons ry, dels pga. vigtigheden af moralfilosofi for alle studerende, og endelig fordi universitetet i Glasgow havde overgået Edinburgh som det mest prestigiøse universitet i Skotland, Rasmussen (2017, 50). I januar 1764 tog Smith sin afsked til fordel for en langt bedre lønnet stilling som privatlærer og rejseselskab for den unge hertug af Buccleuch, Henry Scott, og dennes yngre broder, på en rejse til Frankrig og Schweiz.