Frihedens Tænkere (4), Libertas Nr. 3

Introduktion af F.A. Hayeks politiske filosofi

Af Jens Løgstrup Madsen
Marts 1988

1. Indledning

Dette skrift har til formål at vise den store sammenhæng, der er mellem F.A. Hayeks metodologi og videnskabsteori, frihedsopfattelse, metalegale doktrin om lovens suverænitet, forståelsen af den sociale orden og af markedsprocessen. Det er vigtigt at gøre sig denne sammenhæng klar, da F.A. Hayeks kritik af institutioner, procedurer og politikker ikke prætenderer at være normativ. Derimod forsøger F.A. Hayek at vise, at med udgangspunkt i en række banale udgangsbetingelser, så er et og kun et sæt af normative værdier i overensstemmelse med de dele af samfundsvidenskaberne, som er gyldige i F.A. Hayeks restriktive forstand. Folk kan have de politiske værdier, som de har lyst til; men videnskaben kan i mange tilfælde – når den praktiseres på en metodisk korrekt måde – fortælle, hvad konsekvenserne af disse værdier bliver. Debatten mellem f.eks. liberale og socialister er derfor en debat, der primært kan gennemføres med rationelle argumenter. Det er en debat om samfundsvidenskabernes muligheder og specielt om deres begrænsninger.

F.A. Hayeks sociale og politiske teori kan ses som en struktur af principper, som sætter os i stand til at forstå sociale og politiske forhold. F.A. Hayeks yderst interdisciplinære forståelse af politiske og sociale forhold er – som antydet ovenfor – værdineutral; men den bliver en yderst genial rekonstruktion af den klassiske liberalisme, når vi accepterer en indirekte utilitaristisk værdidom om, at vi bør foretrække den sociale orden, der maksimerer chancerne for, at et tilfældigt valgt individ opnår hans – af os – ukendte planer.

2. Hayek's videnskabsteori

2.1. Indledning

F.A. Hayeks videnskabsteori er primært blevet formuleret som en kritik af en ukritisk eller endda misforstået overførsel af metoder for naturvidenskaberne til samfundsvidenskaberne. Gennem en kritik af det, som F.A. Hayek i lighed med Karl Popper kalder objektivisme, historicisme, metodisk kollektivisme og konstruktivistisk rationalisme udvikler F.A. Hayek sin egen videnskabsteoretiske position.

F.A. Hayeks kritik er blevet udformet dels med udgangspunkt i en sondring mellem en objektiv fysisk og en fænomenologisk verden og dels ved en sondring mellem simple og komplekse fænomener. Begge sæt af sondringer forbindes i F.A. Hayeks forskellige metodiske og videnskabsteoretiske værker. Det er forkert at se disse to sæt af sondringer som værende i konflikt med hinanden eller som værende fundamentalt forskellige. De er snarere komplementære eller endda næsten overlappende. Sondringen mellem en objektiv fysisk verden og en fænomenologisk – eller, om man vil – subjektivistisk verden er af størst betydning, når vi ser på, hvordan vi bør konstruere teorier i samfundsvidenskaberne. Sondringen mellem simple og komplekse fænomener er derimod mest relevant, når vi beskæftiger os med videnskabens prøvesten, dvs. med hvordan vi tester vore teorier. I det følgende vil jeg kort beskrive F.A. Hayeks syn på, hvordan vi bør konstruere teorier i samfundsvidenskaberne, og på, hvordan vi skal vurdere disse.

2.2 Den fænomenologiske verden

F.A. Hayek hævder ikke, at hans teori om den fænomenologiske verden er å priori gyldig. Den er »blot« et yderst frugtbart udgangspunkt for vor forståelse af den menneskelige hjernes funktionsmåde og dermed for, hvordan vi via den metodiske individualisme kan deducere os frem til teorier om mere komplekse sociale forhold.

Mennesker registrerer ekstreme stimuli som klasser af begivenheder og ikke som isolerede fænomener. Registreringen af de eksterne stimuli sker via et system af perceptionsregler. Disse klasser af begivenheder er subjektive, idet de er egenskaber hos handlende individer, De er ikke en orden af begivenheder, der kan beskrives i fysiske termer. Systemet af perceptionsregler spiller sammen med et system af handlingsregler. Regelsystemet er bygget op på den måde, at et givet system af regler styres af et system af regler på et endnu højere niveau. Regelsystemerne er på ingen måde statiske. De regler, som danner udgangspunkt for vore klassifikationer, kan meget vel være forkerte, og en omklassifikation – som også er en mental proces – via introduktionen af en ny regel kan blive nødvendig. Regelsystemerne er således hele tiden underkastet en langsom evolution, hvor vi via omklassifikationen eliminerer regler, som er forkerte.

Samfundsvidenskaberne bør efter F.A. Hayeks opfattelse tage deres udgangspunkt i, at vi mennesker klassificerer eksterne stimuli på en måde, der på mange måder er identiske. Hvis vi ikke gjorde det, ville kommunikation mellem mennesker være umulig. Med udgangspunkt i regler, som styrer vor perception og handlinger og under en antagelse om et vist mål af individuel rationalitet, kan vi deducere os frem til komplicerede sociale strukturer, f.eks. til hvordan et marked fungerer. Denne metode med at slutte fra de enkelte individer til makro niveauet kalder F.A. Hayek for den sammensatte metode – »the compositive method« -og de strukturer, eller om man vil, mønstre, der forekommer via denne metode, kan ikke konstateres ved direkte observation. De kan kun konstateres teoretisk.

Individers værdier og meninger er således de »fakta«, som samfundsvidenskaberne bør udgå fra. Disse subjektive meninger er ingenlunde konstante; de er højst forskellige fra individ til individ. Derfor kan konkrete begivenheder ikke forudsiges, og forklaringer kan kun udrede generelle principper.

2.2.1 Menneskets videnmæssige begrænsninger

F.A. Hayeks teori om den fænomenologiske verden får en række interessante implikationer mht. menneskets videnmæsige begrænsninger. For det første må der være en absolut grænse for det, som videnskaberne kan erkende. Den menneskelige hjerne kan kun forklare strukturer af en lavere grad af kompleksitet end sin egen. For det andet er der grænser for den viden om tid og sted, som et enkelt menneske kan have. Viden om tid og sted kan ikke udtrykkes videnskabeligt. Og centraliserede partikulære fakta om tid og sted kan kun yderst vanskeligt af handlende individer blive sat ind i en sammenhæng, som vil give den mening, som disse fakta har for personer på et decentraliseret plan. For det tredje, så vil det være yderst rationelt for det enkelte menneske at handle i overensstemmelse med de evolutionært udviklede handlingsregler, da disse rummer en praktisk viden, som den enkelte i langt de fleste tilfælde dårligt ville kunne slutte sig til.

2.3. Simple og komplekse fænomener

Naturvidenskaberne beskæftiger sig primært med simple fænomener eller, som F.A. Hayek også kalder det, fænomener af uorganiseret kompleksitet. Samfundsvidenskaberne beskæftiger sig med komplekse fænomener, eller om man vil fænomener af organiseret kompleksitet. Ved simple fænomener er det muligt at identificere og observere alle de variable, der skal forklares. Det antages, at enhver betydningsfuld, uafhængig variabel vil kunne observeres og numerisk bestemmes. Ved komplekse fænomener er dette ikke muligt. Komplekse fænomener betyder nemlig:

»That the character of the struttures skowing it depends not only on the properties of the individual elements of which they are composed, and the relative frequency with which they occur, but also on the manner in which the individual elements are connected with each other.«

Ved komplekse fænomener har vi således ikke de nødvendige data. Derfor kan samfundsvidenskaberne kun forudsige klasser af begivenheder.

F.A. Hayek anvender ligesom Karl Popper falsifikationskriteriet som demarkationslinjen mellem videnskabelige og uvidenskabelige teorier. Samfundsvidenskabelige teorier skal kunne udelukke, at visse empirisk konstaterbare typer af begivenheder kan finde sted, selv om de altså ikke kan forudsige konkrete begivenheder.

Sondringen mellem simple og komplekse fænomener indebærer derfor, at der er en betydningsfuld gradsforskel på natur- og samfundsvidenskaberne, men de er dog ikke fundamentalt forskellige. Den hypotetisk-deduktive metode med gisninger og falsifikation gælder både for samfunds- og naturvidenskaberne.

2.3. Den sociale orden

Det er en følge af F.A. Hayeks videnskabsteori, at forklaringer af menneskelig adfærd er et spørgsmål om rekonstruktionen af de regler, som regulerer den menneskelige adfærd. Vi kan kun forstå komplekse fænomener via abstrakte mønstre af regler. Vores forståelse af den sociale orden vil altid være partiel, da vi aldrig kan have en bevidst viden om alle de regler, som styrer den menneskelige adfærd. At den menneskelige adfærd er regelstyret, betyder, at vi i bestemte situationer er disponeret for at opføre os på en bestemt måde. Det er det regelstyrede aspekt ved den menneskelige adfærd, som skaber den sociale orden. Det er ikke alle regler, der skaber social orden – forfølgelsen af nogle regler kan lede til socialt kaos. De regler, som bestemmer den sociale orden, transmitteres fra individ til individ enten genetisk eller kulturelt. Kulturel transmittering sker enten via tillæring eller via efterligning. Tillærte regler er artikulerede. De regler, som individerne mere eller mindre ubevidst erkender via efterligning, er primært uartikulerede.

Den sociale orden er et utilsigtet resultat af individernes overholdelse af et system af adfærdsregler. Dette system af adfærdsregler udvikles via en langsom uplanlagt kulturel selektion. Det vil her føre for vidt at komme ind på selektionsmekanismerne.

4. Love som frihedens forudsætning og spontan udvikling som frihedens begrundelse.

4.1. F.A. Hayek's definition af frihedsbegrebet

Der er en meget nøje sammenhæng mellem F.A. Hayek's videnskabsteori og hans frihedsopfattelse. F.A. Hayeks definition er af den type, Sir Isaiah Berlin i sin berømte bog »Two Concepts of Liberty« kalder for negativ. At definitionen er negativ, betyder, at et individ betragtes som frit i den grad, at vedkommendes handlinger ikke er begrænset af andre menneskers forhindringer. F.A. Hayek definerer frihed som »a state in which each can use his own knowledge for his own purpose«. Frihed betyder således fravær af den tvang, som andre mennesker udøver mod individet ved at forhindre vedkommende i at bruge sin viden til egne formål, dvs. i det omfang andre bruger individet som mål til opnåelsen af deres formål. Beskyttelse mod andre menneskers tvang kan kun ske ved at fratage dem muligheden for at udøve tvang. Dette betyder, at der er en nøje sammenhæng mellem frihed og lov. Love er, når de har det rette materielle indhold, en forudsætning for friheden.

Der er desværre ikke plads til at begrunde, hvorfor andre definitioner af frihed dårligt vil kunne være i overensstemmelse med F.A. Hayeks videnskabsteori. Det skal dog påpeges, at en positiv definition vil være udelukket, da den nødvendige praktiske viden til en realisering af en sådan frihedsopfattelse ikke vil være til stede. Ligeledes vil en definition, der tog hensyn til et begreb som strukturel magt, stride mod F.A. Hayeks metodiske individualisme.

4.2. Love som frihedens forudsætning

Den sociale orden skabes som bekendt ved, at individerne overholder et kompliceret system af regler. Hvis de legale regler er abstrakte og af en negativ karakter, således at de bare forbyder visse former for adfærd, så tillader de individet i et stort omfang at anvende sin viden til egne formål. Heraf følger, at jo mere abstrakte de legale regler er, jo mere tillader de det enkelte individ at anvende sin viden. Der er således en kausal – dvs. ikke en definitorisk, da det hele ville være ren tautologi – sammenhæng mellem abstrakte og dermed primært negative regler og frihed.

4.3. Den meta-legale doktrin om lovens suverænitet

På grundlag af ovenstående er det nu muligt at skitsere den legale orden i den commenlaw-retsstat, som er F.A. Hayeks politiske ideal. Den legale orden i denne idealstat kalder F.A. Hayek for doktrinen om lovens suverænitet. Denne doktrin er meta-legal, da den ikke selv er en del af den legale orden. Doktrinen er et begreb, som vi bruger til at forstå den legale orden.

Når love er abstrakte og af primært negativ karakter, så benævner F.A. Hayek dem nomos. De er regler i en social orden, som er kendetegnet ved, at den ikke har noget formål. Denne sociale orden kalder F.A. Hayek for cosmos. Cosmos er ikke en social orden med specifikke formål. Det er en social orden, som er et produkt af primært evolutionært udviklede meninger hos de individer, der er en del af ordenen. Meninger bygger ikke på viden om tid og sted, men på, at folk er disponeret mod visse former for adfærd – disponeret mod visse værdier.

Mønsteret af regler i cosmos er ikke et produkt af rationel beslutningstagen. Det er primært et utilsigtet resultat af menneskers handlinger, og det udvikles primært ved en uplanlagt kulturel selektion. P.g.a. vor praktiske videns begrænsethed kan vi ikke skabe en lov af et sådant indhold, som er adækvat for alle fremtidige situationer. Vi kan ikke vurdere regler for cosmos på deres konkrete indhold, men kun på deres generelle karakteristika. Heraf følger, at en regel ikke vurderes på grundlag af dens konkrete indhold, men på, om den kan universaliseres ind i det generelle mønster af regler. Om en given regel kan universalireres ind i det generelle regelsystem for cosmos, afhænger selvfølgelig af det konkrete system; men F.A. Hayek har opstillet nogle standardkrav for, om regler kan universaliseres ind i en fungerende legal orden for cosmos: – reglerne skal være generelle – de skal gælde lige for alle – de må ikke være retrospektive – de må ikke adressere sig til konkrete personer.

Sondringen mellem regler og konkrete påbud er ikke af logisk art. Jo mere generelle påbud bliver, jo mere får de karakter af regler. Ikke desto mindre er det kun abstrakte og primært negative og dermed formålsløse regler, som har betegnelsen nomos. Regler og konkrete påbud, som stræber mod opfyldelsen af konkrete mål og således baserer sig på et eller flere menneskers vilje, betegnes thesis. Opnåelsen af konkrete mål forudsætter naturligvis viden om tid og sted, og den sociale orden – organisation – som skal til for at nå konkrete mål, kalder F.A. Hayek for taxis.

Friheden kan kun bevares og beskyttes i et samfund, hvis den udøvende magt i implementeringen af thesis ikke krænker nomos.

4.4. Frihedens begrundelse

Den abstrakte legale orden gør det muligt for et individ at forfølge sine egne mål samtidig med, at andre også kan forfølge deres. Det e u klart, at en legal orden, der består af meget abstrakte regler, optimerer individets frihed og dermed den viden, som vil blive anvendt. Frihedens begrundelse er således, at den leder til en social orden af stadig større kompleksitet. Frihed leder til fremskridt. Videnoptimeringen sker dels ved, at tid- og sted-oplysninger kan anvendes bedre til vidt forskellige konkrete formål. Dels ved, at friheden gør, at nye abstrakte regler kan udvikles og dermed formidle endnu mere viden, og dels ved, at abstrakte regler generelt indeholder mere praktisk viden end konkrete påbud.

5. Markedsprocessen

F.A. Hayeks opfattelse af markedsprocessen står i skarp kontrast til fuldkommen konkurrence modellen. I modsætning til denne er F.A. Hayeks udgangspunkt naturligvis, at viden om partikulære fakta (tid og sted) kun eksisterer decentralt i den sociale orden. Studiet af markedsprocessen er for F.A. Hayek studiet af, hvordan viden om partikulære fakta bliver transmitteret til de individuelle deltagere i markedsprocessen og om, hvordan en orden, som oprindeligt ikke var tilstræbt af nogle personer, opstår.

F.A. Hayeks opfattelse af markedsprocessen er lettest at forstå, hvis vi tager vort udgangspunkt i begrebet entrepreneurship. I fuldkommen konkurrence modellen er der ikke plads til dette begreb, da vor viden om de partikulære fakta er givne. Entrepreneurens rolle i markedsprocessen består i, at vedkommende via gisninger og gendrivelser opnår en viden om, til hvilke priser han kan sælge en konkret vare, og hvilke faktoromkostninger, der er involveret i produktionen af denne vare. Priserne integrerer således den spredte viden om tid og sted og signalerer nye muligheder til deltagerne i markedsprocessen. Den enkelte entrepreneur er naturligvis ikke alene på markedet. Der er hele tiden andre, som forsøger at sælge nye, bedre og billigere produkter.

Den enkelte entrepreneur er således p.g.a. konkurrencen fra andre under et konstant pres til at gøre det bedre. Denne opfattelse af markedsprocessen – som er forenelig med forandring – gør således konkurrencen betinget af den frie adgang til markedet. Det vil være meningsløst at vurdere konkurrencesituationen i forhold til, om den enkelte producent sælger sin vare til en pris, der svarer til de marginale omkostninger. Omkostninger er et subjektivt fænomen, som ikke kan objektificeres.

Konkurrencen bevirker, at der på markedet konstant er en tendens til ligevægt, dvs. til, at de handlende individers planer bringes i overensstemmelse. F.A. Hayeks ligevægtsbegreb er således i modsætning til fuldkommen konkurrence modellens dynamisk. Det beskriver en hypotetisk udvikling i en bestemt periode. Markedsprocessen er således aldrig i fuldkommen konkurrence modellens statiske ligevægtssituation, men er derimod i konstant forandring.

Markedsøkonomien er ikke nogen organisation. Det er en spontan social ordning, som ikke har noget egentligt formål. F.A. Hayek kalder denne orden for en katallakse for derved at skabe en distinktion i forhold til en egentlig økonomi (virksomhed, husholdning), som er kendetegnet ved, at den har et eller flere formål. Katallaksen kan som social orden kun eksistere under to betingelser. Det kræves for det første, at nogle individer handler rationelt, dvs. konsistent stræber efter deres mål – som kan være både egoistiske eller altruistiske, samt for det andet, at de i deres stræben efter deres mål overholder de spilleregler, som gør, at A's handlinger ikke kommer i karambolage med B's handlinger.

Nu er de mest grundlæggende træk i F.A. Hayeks opfattelse af markedsprocessen beskrevet, og det er vist, hvordan hans opfattelse med hensyn til så centrale begreber som: Ligevægt, konkurrence, entrepreneurship og rationalitet afviger fra fuldkommen konkurrence modellen. Nu er der blot tilbage med F.A. Hayeks egne ord at beskrive, hvad der karakteriserer den sociale orden, som en katallakse er:

l. »everything will be produced which somebody knows how to produce, and which he can sell profitably at a price at which buyers will prefer it to the avadable alternatives.«

2. »everything that is being produced is produced by persons who can do so at least as cheaply as anybody else who in faet is not producing it.«
3. »everything will be sold at prices lower than, or at least as low as, those which il would be sold by anybody who in fact does not do so.«

Det vil føre alt for vidt at beskrive F.A. Hayeks omfattende teorier om det, som normalt kaldes for makroøkonomi. Det skal dog nævnes, at F.A. Hayeks teorier om penge, inflation, arbejdsløshed m.m. blot er en fortsættelse af hans mikroøkonomiske teorier. F.A. Hayek afviser som sådan en egentlig makroøkonomi, idet aggregerede størrelser strider mod hans grundlæggende metodiske principper. Efter F.A. Hayeks opfattelse, så skyldes vedvarende arbejdsløshed og inflation faktorer, som er exogene i forhold til markedsprocessen, og han afviser, at vi har mulighed for med makroøkonomiske redskaber at bekæmpe inflation og arbejdsløshed på længere sigt.

6. Afslutning

Denne alt for korte introduktion til F.A. Hayeks politiske og sociale teori har forhåbentlig givet læseren et lille indblik i, hvor interdisciplinær, ambitiøs og abstrakt hans tænkning er. Selv om F.A. Hayek har mange åndsfæller – Kant, Hume, Adam Smith, Carl Menger, Ludwig von Mises og – selv om F.A. Hayek nok ikke ville være glad for at vedgå det-John Stuart Milt – så vidner hans tanker om et skridt væk fra at vurdere politiske, sociale og kulturelle forhold via referencer til forskellige moralske og politiske principper som f.eks. lighed, frihed, rettigheder og retfærdighed og over til at vurdere dem efter deres evne til kulturelt at transmittere og generere praktisk viden. Hermed har F.A. Hayek rekonstrueret den klassiske liberalisme på en yderst genial, omend ikke uproblematisk måde.

Noter

1. En lignende fortolkning kan ses i Hayek's Social and Economic Philosophy af Normann Barry p.5: Hayek's The New Right & the Crisis of Social Democracy af Samuel Brittan p. 31f - og noget lignende hos F.A. Hayek selv i New Studies p. 304.
2. John Grav forklarer dette begreb i Hayek On Liberty af John Gray p. 59 ir. Med begrebet »evolutionary utilitarism« udtrykker John W. Chapman det samme, som menes med indirekte utilitarisme. John W. Chapman: Justice. Freedom and Property in Nomos XXII. »Property. New York. 1980, p. 293f.
3. En forkert overførsel af metoderne fra naturvidenskaberne til samfundsvidenskaberne kalder F.A. Hayek for »scientism«. Objektivisme, historicisme, metodisk kollektivisme og konstruktivistisk rationalisme er således alle i F.A. Hayeks øjne scientistiske. Objektivisme er den behaviouristiske psykologiske teori, som antager, at alle mentale forhold kan forstås i fysiske termer, og at subjektive forhold dermed kan forstås via den observerede fysiske adfærd. Historicisme er den forestilling, ar historien har et bestemt forløb, som kan forstås »via erkendelsen af«, at der er love for historiens udvikling. Den metodiske kollektivisme går ud på, at kollektiver står for specifikke eksistenser. Konstruktivistisk rationalisme står for, at når mennesket har skabt de institutioner, som civilisationen bygger på, så kan mennesket også lave dem om eller ændre dem, så de lever op til bestemte ønsker og mål.
4. Norman P. Barry argumenterer i Hayek's Social and Economic Philosophy (p. 16ff) for, at de to sæt af sondringer er uforenelige, da falsifikation ikke er mulig af teorier om den fænemenologiske verden, medens de er det ved teorier om både simple og komplekse fænomener. Når Norman P. Barry kommer til dette resultat, så skyldes det, at han sætter lighedstegn mellem F.A. Hayeks og Ludwig von Mises' forståelse af de fænemenologiske verden. I L. Mises' version er falsifikation udelukket, da vi på grundlag axiomer, som vi udleder via introspektion, deducerer os frem til sociale strukturer, som er å priori gyldige. F.A. Hayeks forståelse af den fænemenologiske verden er dog ikke den samme som Ludwig von Mises'. F.A. Hayeks teorier er ikke å priori gyldige. De har karakter af påstande, som principielt – omend det i praksis vil være vanskeligt – kan falsificeres. I de værker, hvor F.A. Hayek primært beskæftiger sig med sondringen mellem en objektiv fysisk og en fænomenologisk verden, der er der en kraftig antydning af falsifikationskriteriet (jf. f.eks. Counter Revolution of Science p. 42). Endelig er et af de vigtigste kendetegn ved komplekse fænomener fraværet af oplysninger om det enkelte individuelle element (New Studies p. 27) og dernæst fraværet af oplysninger af en grundlæggende subjektivistisk karakter. Tanker om komplekse fænomener og en fænomenologisk verden er ikke fundamentalt forskellige.
5. Kapitel 3 i New Studies »The Primary of the Abstract« er en god fremstilling af F.A. Hayeks teori om den fænemenologiske verden.
6. New Studies p. 36.
7. Jeg kan derfor vanskeligt se, at den moderne EDB-teknologi fundamentalt vil være i stand til at ændre på de begrænsninger, som den menneskelige hjerne er underkastet.
8. New Studies p. 26 f. 9) Ibid.

10.Law, Legislation and Liberty vol. 1. p. 55f.

11.Sir Isaiah Berlin: Two Concepis of Liberty Oxford, 1958.

12.Law, Legislation and Liberty vol. 1. p. 55f.

13. Hayek on Liberty p. 69. F.A. Hayek har ikke selv anvendt termen commenlaw-retsstat; men med begrebet giver John Gray en glimrende karakteristik af F.A. Hayeks politiske ideal.
14. Præsenteret første gang for et større publikum i Vejen til trældom p. 85ff: Den danske udgave fra forlaget i Haarby, Haarby 1981.
15. Det konkrete kriterium for sondringen mellem nomos og thesis er graden af abstraktivitet.
16. Det er synd, at F.A. Hayek ikke systematisk har skrevet om begrebet enrepreneurship, men hans forståelse af markedsprocessen er, som Israel Kirzner i Competition and Entrepreneurship, Chicago 1973, så overbevisende har vist det, helt i overensstemmelse med dette begreb.

17.Law Legislation and Liberty vol. 3. p. 70f.

18.Law Legislation and Liberty vol. 3. p. 74.

19. Hayek i Social and Economic Philosophy.

Læs hele Libertas Tidsskrift Nr. 3 her