En kritisk analyse af Skinners fremstilling af Hobbes' frihedsbegreb

LIBERTAS nr. 76, juli 2021

Mia Amalie Holstein

*Thomas Hobbes har haft en stor betydning for vores forståelse af, hvad frihed er, og i *Leviathan* gør Thomas Hobbes op med det republikanske frihedsbegreb, og definerer frihed som fravær af eksterne hindringer for bevægelse, hvilket banede vejen for liberalismens negative frihedsbegreb. Den anerkendte engelske idehistoriker, Quentin Skinner, har i flere bøger og artikler og især i bogen *Hobbes and Republican Liberty* fra 2008 sat fokus på udviklingen af Hobbes’ frihedsbegreb i lyset af debatterne forud for og under de engelske borgerkrige i 1640’erne. Artiklen er en kritisk analyse af Skinners fremstilling af Hobbes’ frihedsbegreb.*

Thomas Hobbes (1588-1679) er en af de filosoffer, som har haft størst betydning for vores forståelse af begrebet frihed, Pettit (2005, 131). Han regnes for en tidlig repræsentant for det negative frihedsbegreb. Berlin (1958, 35) og hans tænkning har efterladt dybe spor i liberal og libertariansk teori. En af de mest indflydelsesrige intellektuelle indenfor Hobbes-forskningen er den engelske historiker Quentin Skinner, hvis udlægning af Hobbes frihedsbegreb længe har været toneangivende. Formålet med nærværende artikel falder i to dele. Først at redegøre for, hvordan Thomas Hobbes ifølge Skinners *Hobbes and Republican Liberty* ændrer sit negative frihedsbegreb fra *De Cive* til *Leviathan* med henblik på begrebet ’arbitrære hindringer’. Dernæst at foretage en kritisk analyse af Skinners fremstilling af Hobbes’ endelige frihedsbegreb, som det fremgår af *Leviathan*. Denne vinkel er valg af tre årsager. For det første er Skinners fremstilling af Hobbes’ frihedsbegreb blandt de mest levedygtige, for det andet er Hobbes’ frihedsbegreb fundamentalt for debatten om det negative frihedsbegreb og for det tredje tillader denne tilgang en læsning af Hobbes på hans egne præmisser. På baggrund af den kritiske analyse konkluderes det, at Skinner gør Hobbes’ frihedsbegreb mere konsistent, end det i virkeligheden er og overser at Leviathan formentligt indeholder to forskellige frihedsbegreber.

Teksten er struktureret på følgende måde: I §1 redegøres for Skinners fremstilling af ændringen i Hobbes’ frihedsbegreb fra *De Cive* til *Leviathan*. I §2 foretages en kritisk analyse af Skinners fremstilling af Hobbes’ endelige negative frihedsbegreb, som det fremgår af *Leviathan*. §3 indeholder konkluderende bemærkninger og en perspektivering. Jeg vil hovedsageligt trække på *De Cive* fra 1642 og *Leviathan* fra 1651 i min undersøgelse, men vil også, når forholdene kræver det, inddrage tekststykker fra *The Elements of Law* fra 1640 samt fra Hobbes’ meningsudveksling med Biskop John Bramhall i perioden 1640 til 1650.

## §1 Skinners fremstilling af Hobbes’ frihedsbegreb

Den engelske professor i moderne historie Quentin Skinner (f. 1940) regnes som en af de mest indflydelsesrige intellektuelle indenfor politisk tænkning generelt og indenfor Hobbes-forskningen i særdeleshed. Med bogen *Hobbes and Republican Liberty* (2008)^[1] har Skinner gjort det til sit projekt at vise, at Thomas Hobbes’ *Leviathan* først og fremmest skal læses som en bevidst, polemisk reaktion på det klassiske antikke frihedsbegreb^[2], som ligger i hjertet af republikansk teori, Skinner (2008, xvi, 149, 211). Skinners bog er bygget op omkring tre elementer, Hall (2010, 11). Først præsenteres en filologisk undersøgelse af, hvordan Hobbes’ syn på begrebet frihed har udviklet sig over forfatterskabet. Dernæst fremstilles Hobbes’ endelige definition af begrebet frihed, som det fremgår af *Leviathan.* Og til slut redegør Skinner på denne baggrund for Hobbes’ polemiske intention.

Formålet med dette afsnit er at redegøre for, hvordan Hobbes ifølge Skinners *Hobbes and Republican Liberty* (2008) ændrer sit negative frihedsbegreb fra *De Cive* til *Leviathan* med henblik på begrebet ’arbitrære hindringer’. Sekundært er formålet at præsentere det frihedsbegreb, som vil være genstand for en kritisk analyse i næste afsnit. Afsnittet falder i tre dele. Første del indeholder en gennemgang af Skinners fremstilling af Hobbes’ frihedsbegreb, som det fremgår i *De Cive.* Anden del indeholder en redegørelse for Skinners fremstilling af Hobbes’ frihedsbegreb, som det fremgår i *Leviathan.* Fokus vil være på, hvordan frihedsbegrebet er ændret. Tredje del indeholder supplerende bemærkninger.

Jeg vil i §1 og §2 undlade at forholde mig til Skinners kontekstuelle analyse af Hobbes polemiske intention, da dette falder uden for denne teksts problemfelt. Dog bør det nævnes, at udfaldet af nærværende undersøgelse ikke er uden betydning for om Skinners projekt lykkes. Mere om dette under perspektiveringen i §3.

### En redegørelse for Skinners fremstilling af Hobbes’ frihedsbegreb i De Cive

I *Hobbes and Republican Liberty* præsenterer Skinner en filologisk undersøgelse af, hvordan Hobbes’ frihedsbegreb har udviklet sig over forfatterskabet. På baggrund af denne analyse konkluderer Skinner, at Hobbes ikke blot har ændret sin definition af begrebet frihed fra *De Cive* til *Leviathan*, men at han i *Leviathan* direkte modsiger sin tidligere tænkning, Skinner (2008, 128). Lad mig uddybe.

I *De Cive* definerer Hobbes ifølge Skinner frihed som “noting else but an absence of the lets and hindrances of motion,” Hobbes (1949, 109).^[3] Og Hobbes fremhæver to typer hindringer, De der kan beskrives som *eksterne* og *absolutte*, Hobbes (1949, 109, Skinner (2008, 110) og de der kan beskrives som *arbitrære*, Hobbes (1949, 110, Skinner (2008, 111).

Ved *eksterne, absolutte* hindringer forstår Skinner fysiske hindringer som ”constitute outward blockages or obstacles to bodily movement (…) [and that] have the effect of rendering it physically impossible for a body to move in certain ways,” Skinner (2008, 110). Hobbes giver to eksempler. Det første eksempel handler om, hvordan vand fanget i en beholder ikke kan kaldes frit, fordi det holdes indelukket, Hobbes (1949, 109), Skinner (2008, 110). Det andet eksempel handler om, hvordan en rejsende oplever hans bevægelse begrænses af mure og hække, Hobbes (1949, 109), Skinner (2008, 110-111).

Ved *arbitrære* hindringer forstår Skinner ”those which do not absolutely impede motion, but do so *per accidens*, that is to say by our own choice,” Skinner (2008, 111). Dette eksemplificerer Hobbes via en tilpasning af et aristotelisk eksempel, Aristoteles (2007, 73), med en mand i en synkende båd. Manden er ikke fysisk forhindret i at kaste sig selv i vandet, hvis han ønskede det, Hobbes (1949, 110), men på grund af frygt evner han alligevel ikke at ville det, Skinner (2008, 112). Hindringen er arbitrær, da den kommer fra hans egen *arbitrium* som et resultat af en række valg, Skinner (2008, 112). At tale om arbitrære hindringer er således at tale om følelsesmæssige kræfter, der er så stærke, at de er tilstrækkelige til at afholde os fra at ville og handle på bestemte måder, Skinner (2008, 115).

I *De Cive* er frihed således – ifølge Skinner – en frihed, som konstitueres ved fraværet af fysiske (eksterne og absolutte) og arbitrære hindringer. På baggrund af denne definition udfolder Hobbes i *De Cive* sin teori om libertas civilis, Skinner (2008, 116), Hobbes (1949, 110) og libertas naturalis, Skinner (2008, 91), Hobbes (1949, 101).

### En redegørelse for Skinners fremstilling af Hobbes’ frihedsbegreb i Leviathan

Ifølge Skinner ændrer Hobbes med værket *Leviathan* sin definition af begrebet frihed, Skinner (2008, 129). Mens frihed i *De Cive* blev defineret som fraværet af hindringer (både fysiske og arbitrære), så er ”the only form of human liberty which ’is properly called liberty’,” Skinner (2008, 129) se også Hobbes (1973, 111) i *Leviathan* – ifølge Skinner – alene frihed forstået som ”the absence of *external* impediments to motion,” Skinner (2008, 127), se også Taylor (1979, 142). Skinner underbygger dette med at henvise til følgende citat fra kapitel 21, ’Of the LIBERTY of Subjects’:

”LIBERTY, or FREEDOME, signifieth (properly) the absence of Opposition; (by Opposition, I mean externall Impediments of motion); and may be applyed no lesse to Irrationall, and Inanimate creatures, than to Rationall. For whatsoever is so tyed, or environed, as it cannot move, but within a certain space, which space is determined by the opposition of some externall body, we say it hath not Liberty to go further,” Hobbes (1973, 110).

Forskellen mellem *De Cive* og *Leviathan* er, at Hobbes i *Leviathan* ikke længere mener, at de *arbitrære* hindringer, som fx følelsen af frygt, kan begrænse frihed, Skinner (2008, 128). Derimod er frygt en af de ’interior beginnings’ for frivillige handlinger, Hobbes (1973, 29), Skinner (2008, 135). Dette fremgår også af følgende eksempel fra samme kapitel:

”Feare, and Liberty are consistent; as when a man throweth his goods into the Sea for feare the ship should sink, he doth it neverthelesse very willingly, and may refuse to doe it if he will: It is therefore the action, of one that was free,” Hobbes (1973, 110-111).

Frihed i *Leviathan* er således ifølge Skinners fortolkning alene fraværet af fysiske hindringer til at handle i overensstemmelse med sin egen vilje, Skinner (2008, 127), Hall (2010, 13). Denne form for frihed kalder Hobbes også for ‘corporall Liberty’, Hobbes (1973, 111).

På baggrund af denne definition udfolder Hobbes i *Leviathan* sin teori om ’the world of nature’ og ’the world of artifice’, hvor førstnævnte består af naturlove og kroppe i bevægelse, mens sidstnævnte består af en ’politisk krop’, vi mennesker selv har skabt for at regulere vores indbyrdes relationer, Skinner (2008, 126-127, 163). Så snart vi bevæger os fra naturtilstanden ind i samfundet, bortforpagter vi ifølge Skinners udlægning af Hobbes det meste af vores naturlige frihed ved at ”entering into an obligation to act in accordance with our sovereign’s will,” Skinner (2008, 163). Og vi bibeholder “almost no liberty whatever *as subjects*”, Skinner (2008, 163). I samfundet kan vi dog nyde “the true Liberty of a Subject,” Hobbes (1973, 114), Skinner (2008, 165), som består af to elementer: De af naturens rettigheder, som man ikke kan give afkald på, Hobbes (1973: 114), fx retten til selvforsvar, Skinner (2008, 166-167). Og de friheder vi har som konsekvens af ”the Silence of the Law,” Hobbes (1973, 115), dvs. der hvor loven ikke forsøger at regulere vores handlinger, er vi frit stillet til at handle, som vi vil.

### Supplerende bemærkninger

Skinner argumenterer ganske overbevisende for, at Hobbes ændrer syn på begrebet frihed over sit forfatterskab. Dette skifte er Skinner imidlertid ikke den første til at påpege. Allerede i 1967 bemærker Francis Campbell Hood i artiklen *The Change in Hobbes’s Definition of Liberty* at “In De Cive Hobbes defined liberty as absence of impediments; in Leviathan liberty is the absence of external impediments,” Hood (1967, 150).

Hobbes’ holdningsskift understøttes endvidere af et brev, som Hobbes i 1645 – efter udgivelsen af *De Cive* og før udgivelsen af *Leviathan* – sender til markisen af Newcastle. Baggrunden er en debat Hobbes tidligere på året har haft med Biskop John Bramhall om ’viljens frihed’. I dette brev^[4] skriver Hobbes, at nye tanker ”has come into my mind touching this question since I last considered it,” Hobbes (1999a, 41), dvs. under debatten med Bramhall. Og han tilføjer: ”I conceive liberty to be rightly defined in this manner: Liberty is the absence of all the impediments to action that are not contained in the nature and intrinsical quality of the agent,” Hobbes (1999a, 38). Dette følger han op ved at skrive: “Liberty is the absence of external impediments,” Hobbes (1999a, 39).

At Hobbes fjerner de arbitrære hindringer i sit frihedsbegreb i Leviathan giver god mening. For – som Hood påpeger – ”the concept of arbitrary impediments was always inconsistent with this concept of liberty,” Hood (1967, 158). Her henviser Hood formodentligt til, at Hobbes var determinist^[5]. Det betyder dog ikke, at mennesket ifølge Hobbes ikke besidder frihed. Blot at det for Hobbes er ’absurd tale,’ Hobbes (1999a, 16) at hævde, at vi har en fri vilje^[6] i den forstand, at vi kan ville noget, der ikke er bestemt af vores lyster og begær, Lübcke (2010, 311). For Hobbes består ægte frihed “in doing what the will is determined unto,” Hobbes (1999b, 73). Hobbes identificerer således frihed med handlinger igangsat af viljen (og derved af lyst og begær). Derfor kan arbitrære hindringer – som fx følelser – ikke være en barriere for frihed. For et menneske udøver netop sin frihed, når han styrer egne handlinger i overensstemmelse med sin “last appetite”, Hobbes (1973, 28).

En anden fordel ved at udskille de arbitrære hindringer fra frihedsbegrebet er ifølge Skinner, at det løser et af de problemer, som Hobbes har i *De Cive*. Det bliver nemlig muligt at klarlægge forholdet mellem frihed og magt. “Whereas intrinsical impediments take away power, in other words, only external impediments take away liberty,” Skinner (2008, 133). Således opstår der hos Hobbes en forskel på at være ufri og inkapabel. Hvis man fysisk er bundet til en stol, så er ens frihed til at handle begrænset. Hvis man derimod er lam, så er ens magt til at udføre en handling begrænset.

Jeg har hermed redegjort for, hvordan Thomas Hobbes ifølge Skinners *Hobbes and Republican Liberty* (2008) ændrer sit negative frihedsbegreb fra *De Cive* til *Leviathan* med henblik på begrebet ’arbitrære hindringer’. Desuden har jeg redegjort for Skinners fremstilling af Hobbes’ endelige frihedsbegreb, som det fremgår af *Leviathan*. Sidstnævnte vil i næste afsnit blive genstand for en kritisk analyse.

## §2 Kritisk vurdering af Skinners fremstilling af Hobbes’ negative frihedsbegreb

Ifølge Skinner kan Hobbes’ frihedsbegreb i *Leviathan* defineres som fraværet af ’external impediments to motion’; præcis som det fremgår af de første par sider i *Leviathan* kapitel 21, Skinner (2008, 127). Dette er ikke en ualmindelig fortolkning (se fx Taylor (1979, 142), MacCallum (1967, 108-9)). Men som vi skal se nedenfor er fremstillingen ikke uproblematisk.

I dette afsnit foretages en kritisk analyse af Skinners fremstilling af Hobbes’ negative frihedsbegreb. Analysen falder i tre trin. Først problematiseres Skinners fremstilling af Hobbes’ frihedsbegreb med udgangspunkt i en artikel skrevet af Edward Hall i 2010. Hall påpeger, at det kan være svært at forstå Hobbes’ anvendelse af begrebet frihed uden for kapitel 21, hvis man tager udgangspunkt i det frihedsbegreb, som Skinner advokerer for. Dernæst problematiseres Hobbes’ eget syn på begrebet frihed, fordi meningsudvekslingen i perioden 1640-1650 mellem Hobbes og Bramhall afslører, at Skinner er meget tro overfor, hvordan Hobbes selv ser sit frihedsbegreb. I denne del tages udgangspunkt i Bramhalls (og senere professor Archibald Wernhams) kritik af Hobbes frihedsbegreb. Endelig belyses Philip Pettits syn på Skinners fremstilling af Hobbes frihedsbegreb. Desuden redegøres for Pettits fremstilling af Hobbes’ frihedsbegreb, som kan ses som en løsning på de problemer, som Hall og Bramhall udpeger. Afsnittet afsluttes med supplerende bemærkninger.

### Halls kritik af Skinner

Et eksempel på en nyere kritik af Skinners fremstilling af Hobbes frihedsbegreb findes hos Edward Hall, ifølge hvem Skinner ”ignores many of Hobbes’s claims that invoke liberty outside the beginning of chapter 21, resulting in a one-dimensional reading of Hobbes” (Hall 2010, 11). Hall trækker flere eksempler frem:

Fx henviser Hall til følgende tekststykke i kapitel 14:

”To lay downe a mans Right to any thing, is to devest himselfe of the Liberty, of hindring another of the benefit of his own Right to the same.”^[7] Hobbes (1973, 67)

For Hobbes er frihed således noget, man kan fralægge sig, men, som Hall påpeger, ”it is difficult to see what sense can be given to the idea of laying aside an absence of impediment”. Kan man fralægge sig sin ’corporall liberty’ uden at binde sig selv til noget andet? Hall (2010, 14). Og hvad skulle det være? Her tænker Hall formentligt på, at love – som man måske kunne opfatte som en hindring – ifølge Hobbes ikke begrænser frihed, idet man altid kan undlade at adlyde dem, Skinner (2008, 160).

Et andet tekststykke, som Hall fremhæver, er fra kapitel 26, hvor Hobbes skriver: ”*Civill Law* is an *Obligation*; and takes from us the Liberty which the Law of Nature gave us,” Hobbes (1973, 153-154). Igen påpeger Hall, at et tab af frihed kan være svært at forstå ud fra en ’corporall’ læsning. ”Thus we cannot understand the above quotations in the terms Skinner endorses, and we cannot see how obligations could limit liberty, as one is always free to will against them, and act on this will unless physically impeded from doing so,” Hall (2010, 15).

Et tredje sted, hvor frihed forstået som ‘corporall liberty’ ifølge Hall ikke giver mening, er i Hobbes’ distinktion mellem borgernes frihed i samfundet og menneskets frihed i naturtilstanden, (Se f.eks. Hobbes (1973, 111-115)). ”In the move [from the state of nature] to civil society (…) in terms of the reading of liberty endorsed by Skinner our ’corporall’ liberty does not change,” Hall (2010, 15), så hvorfor overhovedet indføre distinktionen, spørger Hall.

Disse eksempler og flere til får Hall til at konkludere, at ”it may be sensible to read Hobbes as being inconsistent,” Hall (2010, 16). Og dette er en vigtig pointe. Som vi også skal se nedenfor, er Skinners fremstilling af Hobbes’ frihedsbegreb tro overfor Hobbes’ eget syn på frihed. Men der synes at være en inkonsistens mellem Hobbes’ definition af begrebet frihed og hans anvendelse af begrebet frihed.

### Bramhalls kritik af Hobbes

Hall er langt fra den første til at bemærke en inkonsistens i Hobbes’ frihedsbegreb. I 1645 påpeger Biskop John Bramhall (1594-1663) i den meningsudveksling, der lå i kølvandet på Hobbes og Bramhalls debat, at Hobbes ofte fejlagtigt anvender sit frihedsbegreb. Fx når han skriver, at et frit menneske er ham ”[who] has not made an end of deliberating,” Hobbes (1999a, 38), se også Hobbes (2008, 71; 1973, 28). Dette kan kun forstås således, at en agent ikke er fri, når han stopper med at overveje sine valgmuligheder. ”This part of T.H.’s discourse hangs together like a sick man’s dreams,” Bramhall (1999, 58) påpeger Bramhall og opstiller følgende to modeksempler:

”There may be outward impediments even whilst he is deliberating, as a man deliberates whether he shall play at tennis, and at the same time the door of the tennis court is fast locked against him. And after a man has ceased to deliberate, there may be no outward impediments, as when a man resolves not to play at tennis because he finds himself ill-disposed, or because he will not hazard his money. So the same person, at the same time, should be free and not free, not free and free,” (Bramhall 1999, 59).

Bramhalls første eksempel handler således om en mand, som er fri på den måde, at han stadigt overvejer, om han ønsker at spille tennis, men ufri idet der eksisterer eksterne hindringer for hans tennisspil (døren er låst). Det andet eksempel handler om en mand, som ikke er fri, idet han er færdig med at overveje og har taget en beslutning, men fri på den måde, at der ikke er eksterne hindringer for, at han undlader at spille tennis, Wernham (1965, 118-119). Ifølge Bramhall må der være en modstrid i Hobbes definition af frihed, for hvordan kan man både være fri og ufri på samme tid?

Hobbes vælger kun at besvare Bramhalls første modeksempel^[8]:

“[Bramhall] is deceived. For though he may deliberate of that which is impossible for him to do, as in the example he alleges of him that deliberates whether he shall play at tennis, not knowing that the door of the tennis-court is shut against him; yet it is no impediment to him that the door is shut till he have a will to play or not,” Hobbes (1999b, 81).

Hobbes anerkender således ikke Bramhalls kritik og ser derfor ingen inkonsistens mellem sin definition og anvendelse af begrebet frihed. Ifølge Hobbes er den låste dør til tennisbanen ingen hindring, for tennisspilleren har endnu ikke besluttet sig for, om han overhovedet ønsker at spille tennis. Dette svar er baseret på en doktrin om, at hindringer pr. definition må være for bevægelse, men den køber professor Archibald Wernham (1916-1989) ikke.

”For suppose that the man wills to play tennis and the court is not locked. Then, in so far as he wills to play, he is no longer free to play or not play according as he shall will; but he is still free in so far as he is not hindered to do what he has a will to,” Wernham (1965, 119).

Problemstillingen påpeget af Bramhall står således stadigt. Dette får Vere Chappell (f. 1930) til at konkludere, at det er “misleading of Hobbes to have introduced this alternative characterization of a free agent into his account,” Chappell (1999, xxii).^[9] Og Wernham til at pege på, at problemet kun kan løses, hvis vi indser, at Hobbes arbejder med to forskellige frihedsbegreber. Et ’to-vejs’-begreb som handler om at gøre og undlade og et ’et-vejs’-begreb, som handler om fraværet af hindringer for en given handling.

“As I have implied, the way to avoid the contradiction is to admit that there are two different kinds of freedom involved: the one a ‘twoway’ freedom (to do or forbear) which excludes will (volition) and is abolished by it, the other a ‘one-way’ freedom which presupposes will. In his reply to Bramhall Hobbes is unwilling to admit this, because to do so would be to admit the inadequacy of his official definition. But in fact he recognizes this ‘two-way’ freedom in his account of deliberation in Leviathan VI: ‘And it is called deliberation; because it is a putting an end to the liberty we had of doing, or omitting, according to our own appetite, or aversion’.” Wernham (1965, 119).

Wernham er ikke den eneste til at bemærke, at Hobbes formentligt arbejder med to forskellige frihedsbegreber i *Leviathan*, se fx Hood (1967, 152), Pettit (2008, 134), Newey (2014, 153). Den bedste redegørelse for dette, mener jeg, findes hos Pettit. Dette uddybes nedenfor.

### Pettits syn på Hobbes’ frihedsbegreb

Philip Pettit (f. 1945) finder hos Hobbes to forskellige kategorier af frihed. ”Although he does not make the point explicitly, Hobbes distinguishes quite clearly and consistently between two sorts of freedom,” Pettit (2008, 134). Den første kategori kalder Pettit beslutningsfrihed, Pettit (2008, 134) og er ”freedom to choose between certain alternatives, uncommitted by prior decision or obligation” Pettit (2005, 132). Den anden kategori kalder Pettit korporlig frihed, Pettit (2008, 134) og er ”freedom to enact the choice one has made in any instance,” Pettit (2005, 132).

*Beslutningsfrihed* er friheden til at vælge mellem to alternativer, dvs. ”to do, or forbeare,” Hobbes (1979, 115). I det øjeblik man har overvejet (udformet en vilje) og taget en bindende beslutning tabes denne frihed, Pettit (2005, 134). Det er at ”putting an end to the *Liberty* we had of doing, or omitting, according to our own Appetite, or Aversion,” Hobbes (1973, 28). Pettit fremhæver desuden en særlig type beslutningsfrihed, som han kalder *kontraktuel frihed*. Denne type frihed kan tabes forud for en handling, idet man ved beslutningen forpligter sig overfor en anden ved kontrakt eller aftale, Pettit (2005, 134).^[10] Kontraktuel frihed er således den frihed, som mennesket har, når de ikke har indgået nogen form for pagt med andre.

*Korporlig frihed* er friheden til at gennemføre et valg, man har truffet. Denne type frihed svarer til det frihedsbegreb Skinner opstiller for Hobbes. Ifølge Pettit er denne frihed under antagelse af, at man både har evnen til at udføre handlingen og at man vil den pågældende handling. Desuden er det kun eksterne fysiske hindringer, der kan reducere denne frihed, Pettit (2005, 139). Alle disse elementer indgår i Hobbes’ definition af en ’free-man’:

”A FREE-MAN, is he, that in those things, which be his strength and wit he is able to do, is not hindred to doe what he has a will to,” Hobbes (1973, 110).

I relation til Skinners fortolkning af Hobbes’ frihedsbegreb har Pettit følgende kommentar:

“[Skinner] argues that in Leviathan that] this freedom as nonobstruction is given primacy for the first time (…) insofar as it is the only freedom mentioned in the definition of a free-man. But I think that this is a shift in Hobbes’s use of the word “free-man” – a word he may have wanted to expropriate from parliamentary writers of the 1640s – not a shift in his underlying picture of how subjects relate to one another and their sovereign,” Pettit (2008, 168 n15).

Pettit argumenterer således for, at Hobbes’ intention med ovenstående citat har været at koble begrebet “free-man” til ’the world of nature’, hvorfor han kobler det sammen med det korporlige frihedsbegreb. Men det betyder ifølge Pettit ikke, at Hobbes ikke anerkender et frihedsbegreb i ’the world of artifice’, dvs. beslutningsfrihed.

Ifølge Pettits læsning af Hobbes kan man således både tabe frihed, som følge af hindringer, der udledes af ens fortid (fx forpligtende valg, hvorved man har afgivet kontrol over ens vilje til en anden) og som resultat af fysiske hindringer, der ligger i vejen for en. Ud fra denne distinktion er det lettere at forstå de citater, som Hall anvendte til at problematisere Skinners fremstilling af Hobbes frihedsbegreb. I de to første eksempler Hall frembragte, taler Hobbes ganske enkelt om beslutningsfrihed og ikke korporlig frihed. Og i det sidste eksempel giver det netop mening at skelne mellem borgernes frihed i samfundet og menneskets frihed i naturtilstanden, fordi der er tale om to forskellige typer frihed, nemlig beslutningsfrihed og korporlig frihed. For ifølge Pettit er forpligtelser tab af frihed i ‘the sphere of artifice’, mens fysiske hindringer et tab af frihed i ‘the sphere of nature’, Pettit (2005, 140). Og Pettit tilføjer: “Obstruction and obligation, however different in themselves, both mean that a person is subjected to another,” Pettit (2005, 141). Desuden gør Pettits distinktion mellem to typer af frihed det muligt at løse den inkonsistens, som Bramhall påpeger i eksemplet med tennisspilleren. Tennisspilleren har beslutningsfrihed, da han stadigt overvejer om han ønsker at spille tennis, men har ikke korporlig frihed, idet døren til tennisbanen er låst.

### Supplerende bemærkninger

Jeg har hermed præsenteret en kritisk analyse af Skinners fremstilling af Hobbes’ begreb om frihed. Min analyse viser, at det kan være svært at forstå Hobbes’ anvendelse af begrebet frihed uden for kapitel 21, hvis man tager udgangspunkt i det frihedsbegreb, som Skinner advokerer for. Det skyldes, at Skinner alene fremstiller Hobbes frihedsbegreb som korporlig frihed. Dette efterlader spørgsmålet om, hvorvidt Skinner får gjort Hobbes’ tænkning om begrebet frihed mere konsistent, end hvad den i virkeligheden er. Det kan desuden undre, at Skinner ikke forsøger at håndtere spørgsmålet om, hvorvidt der er et eller to frihedsbegreber i *Hobbes and Republican Liberty*. Til min bedste overbevisning gælder det også Skinners øvrige værker. Generelt er begrebet frihed kun et begreb Skinner anvender i relation til naturlig frihed.^[11] Til Skinners forsvar bør det fremhæves, at han i høj grad er tro overfor Hobbes’ egen forståelse af sit frihedsbegreb. For Hobbes svar på Bramhall afslører, at Hobbes ikke umiddelbart er klar til at tale om to forskellige typer frihed. Ifølge Wernham vil Hobbes dog kun kunne undslippe Bramhalls kritik, hvis han netop tilkender sig to typer af frihed. Pettit foreslår, at dette bør være hhv. beslutningsfrihed, som tilhører ‘the sphere of artifice’, og korporlig frihed, som tilhører ‘the sphere of nature’. Begreber som ifølge Pettit kendetegner hele Hobbes’ forfatterskab og som kan ses som en løsning på det problem, som både Hall og Bramhall udpeger. Nærværende teksts sidste afsnit indeholder konkluderende bemærkninger samt perspektiverer til Skinners projekt.

## §3 Konkluderende bemærkninger og perspektivering

Skinners bog *Hobbes and Republican Liberty* er bygget op omkring tre elementer. Først præsenterer Skinner en filologisk undersøgelse af, hvordan Hobbes’ syn på begrebet frihed har udviklet sig over forfatterskabet. Dernæst fremstiller Skinner Hobbes’ endelige definition af begrebet frihed, som det fremgår af *Leviathan.* Og endeligt redegør Skinner på denne baggrund for Hobbes’ polemiske intention. Det vurderes, at det lykkes Skinner på baggrund af en grundig filologisk undersøgelse, at redegøre for, at der er sket et skift i Hobbes’ definition af begrebet frihed over forfatterskabet. Med *Leviathan* fjernes de arbitrære hindringer fra Hobbes’ frihedsbegreb. Denne erkendelse er ikke ny. Dette påpeger Hood allerede i 1967. På baggrund af den filologiske undersøgelse definerer Skinner Hobbes’ frihedsbegreb i *Leviathan.* Ifølge Skinner skal Hobbes frihedsbegreb alene forstås som korporlig frihed, som den defineres i kapitel 21. Men som det fremgår af den kritiske analyse, kan man med rette stille spørgsmålstegn ved, om Skinner overser andre variationer af frihedsbegrebet, som Hobbes anvender i den øvrige del af *Leviathan*. Det er min vurdering, at Hobbes ikke er tro overfor sin egen definition af frihed og at Skinner derved får gjort Hobbes mere konsistent, end han er. På linje med Hall, Hood, Pettit og Newey mener jeg, at Hobbes arbejder med to forskellige frihedsbegreber, se fx Hood (1967, 152), Pettit (2008, 134), Newey (2014, 153). Og jeg mener, at Pettits distinktion mellem beslutningsfrihed (herunder kontraktuel frihed) og korporlig frihed udgør en bedre og mere tekstnær fremstilling af Hobbes’ frihedsbegreb.

Hvis det er tilfældet, at Hobbes anvender flere forskellige frihedsbegreber, herunder begrebet om kontraktuel frihed, svækkes Skinner kontekstuelle fortolkning af Hobbes betydeligt. For Skinner vil på denne baggrund have svært ved at konkludere, at *Leviathan* skal læses som en bevidst, polemisk reaktion på det antikke frihedsbegreb, ifølge hvilket frihed skal forstås som ikke-dominans, dvs. at man ikke er underlagt en anden. For *Leviathan* indeholder muligvis selv et sådan frihedsbegreb, nemlig begrebet om kontraktuel frihed, ifølge hvilket man ikke er forpligtet overfor andre. Dette kunne få hele Skinners projekt med *Hobbes and Republican Liberty* til at falde til jorden.

**Litteratur**

Aristoteles (2007): *Etikken*. Danmark: Det lille forlag.
Berlin, I. (1958): “Two Concepts of Liberty.” David Miller (ed.): *The Liberty Reader.* Edinburgh.
Bramhall, B. (1999): “Selections from Bramhall, A Defence of True Liberty”, *Hobbes & Bramhall on Liberty & Necessity*, ed. V. Chappell. Cambridge.
Chappell, V. (1999): “Introduction.” *Hobbes & Bramhall on Liberty & Necessity*, ed. V. Chappell. Cambridge.
Chappell, V. et al: (2003): *The Cambridge History of Seventeenth-Century Philosophy vol. II*, ed. D. Garber and M. Ayers. Cambridge.
Hall, E. (2010): “Hobbes’s Liberty and Skinner’s Discontent.” *Politics* 30 (1), 11-17.
Hobbes, T. (1949): *De Cive or The Citizen.* Appleton-Century Philosophy Source-Books.
Hobbes, T. (1973): *Leviathan*. J.M. Dent & Sons.
Hobbes, T. (1999a): “Of Liberty and Necessity”, *Hobbes & Bramhall on Liberty & Necessity*, ed. V. Chappell. Cambridge.
Hobbes, T. (1999b): ‘Selections from Hobbes, The Questions concerning Liberty, Necessity, and Chance”, *Hobbes & Bramhall on Liberty & Necessity*, ed. V. Chappell. Cambridge.
Hobbes, T. (2008): *Human Nature and De Corpore Politico* (Part I and II in The Elements of Law). Oxford.
Hood, F. (1967): “The Change in Hobbes’s Definition of Liberty.” *The Philosophical Quarterly*, 17 (68), 150-163.
Lübcke, P. (2010): *Politikens filosofileksikon* 2. udgave. København.
MacCallum, G. C. Jr. (1967): “Negative and Positive Freedom.” Miller (ed.): *The Liberty Reader.* Edinburgh.
Newey, G. (2014): *The Routledge Guidebook to Hobbes’ Leviathan*. New York.
Pettit, P. (1997): “The Republican Ideal of Freedom.” Miller (ed.): *The Liberty Reader.* Edinburgh.
Pettit, P. (2005): “Liberty and Leviathan.” *Politics, Philosophy & Economics* 4 (1), 131-151.
Pettit, P. (2008): *Made with words, Hobbes on Language, Mind, and Politics*. Princeton.
Skinner, Q. (1979): “A Third Concept of Liberty.” Miller (ed.): *The Liberty Reader.* Edinburgh.
Skinner, Q. (1998): *Liberty before Liberalism*. Cambridge.
Skinner, Q. (2004): *Visions of Politics, volume 3: Hobbes and Civil Science*. Cambridge.
Skinner, Q. (2008): *Hobbes and Republican Liberty*. Cambridge.
Taylor, C. (1979): “What’s wrong with negative liberty’.” Miller (ed.): *The Liberty Reader.* Edinburgh.
Wernham, A. G. (1965): “Liberty and Obligation in Hobbes.” D.C. Brown (ed.): *Hobbes Studies*. Oxford.

Noter

1. I *Hobbes and Republican Liberty* udvider Skinner de temaer, som han præsenterede i sin berømte forelæsning *Liberty before Liberalism* fra 1998. Den tænkning, som Skinner præsenterer i *Hobbes and Republican Liberty,* er derfor ikke ny.
2. Ifølge det antikke frihedsbegreb er ”freedom within civil associations (…) subverted by the mere presence of arbitrary power”, Skinner (2008, x); se også Pettit (1997, 226, 228). Frihed skal forstås som ikke-dominans, dvs. at man er fri, når man ikke er nogens ”servant, slave or dependent” Pettit (2008, 133).
3. Ifølge Hobbes er han den første til at fremsætte en egentlig definition af frihed, Hobbes (1949, 109).
4. Det var aldrig Hobbes hensigt, at dette brev skulle offentliggøres, men til Hobbes store fortrydelse fandt brevet alligevel sin vej til offentligheden under titlen *Of Liberty and Necessity*, Chappell (1999: x). Det var dog først med *Leviathan,* at Hobbes selv bekendtgjorde sit nye frihedsbegreb til verden.
5. Dvs. at Hobbes var tilhænger af tanken om, at alt, der sker, har en årsag, og det, der sker, både er reelt og logisk nødvendigt, Lübcke (2010: 311). Det vil sige, at enhver hændelse, inklusiv menneskelige handlinger, således ifølge Hobbes, er et nødvendigt resultat af tidligere tiders tilstande, Newey (2014, 150). Denne holdning er dog – som angivet i teksten – stadig kompatibel med frihed. Den position, som Hobbes er fortaler for, bliver senere kaldt for kompatibilismen, Lübcke (2010, 311).
6. Hobbes definerer viljen således: “In deliberation the last appetite, as also the last fear, is called WILL”, Hobbes (2008:71).
7. Hobbes definerer begrebet ret således: ”THE RIGHT OF NATURE (…) is the Liberty each man hath, to use his own power, as he will himselfe, for the preservation of his own Nature; that is to say, of his own Life,” Hobbes (1973, 66).
8. Der findes flere bud på, hvorfor Hobbes ikke besvarer Bramhalls andet modeksempel. Hood mener, at Hobbes let kunne have påpeget, at tennisspilleren havde en stærkere appetit for noget andet, Hood (1967, 153). Pettit (2005, 140) mener, at det ikke giver mening at spørge en person, som har valgt ikke at foretage en handling, om denne person også er frataget friheden for at udføre handlingen.
9. Årsagen til at Hobbes kobler begreberne frihed og overvejelse, skal ifølge Chappell findes i etymologien. I *Elements* skriver Hobbes, at “deliberation signifieth the taking away of our own liberty”, Hobbes (2008, 71), hvilket kunne indikere, at Hobbes tror, at ’deliberation’ etymologisk er afledt af det latinske liberare, som betyder fri. Hvorfor Hobbes har følt sig nødsaget til at inkludere denne overvejelse i Leviathan. Dog har Hobbes misforstået etymologien. ’Deliberation’ kommer af det lantinske librare, som betyder ’at veje’, Chappell (1999, xxii).
10. En god måde at forstå, hvordan man kan miste kontraktuel frihed er ved en analogi til ejerskab. Ved en sådan aftale underlægger man sig en anden. Den ene mister sin frihed i det omfang, at hans vilje underlægges en anden, Pettit (2005, 136).
11. Se fx følgende kommentar i Skinners *Vision of Politics* fra 2004: “natural liberty and civil law belong, for Hobbes to two different spheres. Liberty ‘according to the proper signification of the word’ belongs to the sphere of nature (…). This liberty can only be constrained by ties or bonds which are themselves natural – that is, physical – in character. But civil law belongs to the sphere of artifice (…). The laws of such common-wealths undoubtedly limit our liberty as subjects (…). But in this case the ties are purely artificial, and leave unimpaired our natural liberty to make use of our powers as we please,” Skinner (2004, 225).