AYN RAND OCH OBJEKTIVISMEN, Libertas Nr. 1-2

Publiceret den

Af Leonard Peikoff Timbro 1985, 78 sider, svensk kr. 40,-
Anmeldt af Peter Kurrild-Klitgaard September 1987

Som nævnt i min egen artikel om "Statsteori og Objektivisme" er den filosofiske skole, der kaldes "objektivismen", langt fra entydig. Ayn Rand har et fundamentalt bidrag til filosofien, at hendes "arvinger" ikke har formået at udvikle videre, men tværtimod har de forfladiget meget af hendes indsats og konverteret teorien til en ortodoks dogme-samling, der overfladisk skal følges af disciple, hvis disse vil kaldes "objektivister". Alt dette er der absolut ingen tvivl om.

Imidlertid har en del af objektivismens grundlag og dele af teorien, når de ikke bliver misbrugt af ortodokse "Randiaske" dogmatikere, en stor relevans og værdi. Det er både Ayn Rands metafysik, epistemologi og metodologi der er udviklet videre af mange non-ortodokse - eller måske rettere - "non-organiserede" objektivister, til stor gavn for den nyliberale/libertarianske teori.

Mange af de ortodokse "organiserede" objektivister, tilhørende gruppen "Ayn Rand Institute" har, som Roy Childs udtrykte det, "behersket kunsten at være ubehagelige uden at det giver noget som helst resultat". De forsøger så vidt muligt at undgå enhver tilknytning til personer eller institutioner, der ikke ukritisk accepterer Rands samlede værk som dogme, og modsætningsvist har mange andre libertarianere fulgt dette princip overfor dem. Det er ærgerligt, men forståeligt. Forståeligt fordi de ortodokse konsekvent fordømmer enhver med afsæt i en anden filosofi end Rands, uanset hvor nært beslægtede de to er. Ærgerligt fordi der, som nævnt, er mange positive ting at tage til sig fra den Randianske filosofi.

I Sverige har denne slags hårde ortodokse objektivister aldrig fået nogen særlig indflydelse - til gengæld er Ayn Rand ret velkendt og -lidt. Mange, der bekender sig til "objektivismen" i Sverige, er da også en del mere moderate og pragmatiske, når det gælder forholdet til andre libertarianere. Den svenske objektivisme tilhører således "Ayn Rand Society", der (i modsætning til ARI) anerkender andre nuancerede synspunkter i filosofien. De har således væsentligt nemmere ved at samarbejde med andre libertarianere, og er ganske generelt mindre sekteriske end deres amerikanske anti-libertarianske dogmatikere.

Når dette er sagt, skal der nu vendes tilbage til emnet for denne anmeldelse. Leonard Peikoff var i mange år Rands "højre hånd" sammen med sin kone Cynthia. Efter Rands død i 1982 er Peikoff blevet den "intellektuelle lederen" for "Ayn Rand Institute" i Los Angeles, som har arvet samtlige rettigheder til Rands værker. Nærværende bog er altså i virkeligheden blevet til før Rands død, og skulle - om man skal tro Roy Childs - indeholde hendes samlede (eller i hvert fald godkendte) filosofi. Oprindeligt er bogen, der i den amerikanske udgave er på 15 sider, en tale afholdt af Peikoff i 1976. Den svenske version er derfor i virkeligheden blot en oversættelse af et meget komprimeret oplæg til forståelsen af Rands filosofi - objektivismen.

I det hele taget har de svenske objektivister vist sig noget mere kompetente, begavede og initiativrige end deres "organiserede" amerikanske modparter, når det handler om at præsentere objektivismen for befolkningen. Jeg vil i denne forbindelse henvise til, at de har startet tidsskriftet "ObjektiVisionen", der fint afdækker objektivismen, og kan varmt anbefale det, også til danskere. Hertil kommer endnu en Peikoff-oversættelse, nemlig til den interessante pamflet "Om nazisme", udgivet 1983 i serien "Politiska Dokument" fra det svenske Timbro - et anbefalelsesværdigt forlag.

Grunden til at jeg ikke kan anbefale den svenske oversættelse af "The Ominous Parallels" skyldes både, at den ikke er komplet og den er alt for kort til at give noget ordenligt indtryk af Rands filosofi. Men det er jo naturligvis også svært på 15 sider at give et resumé af et helt filosofisk system. Men selv om Peikoff har gjort sit bedste, er der kun givet en ganske overfladisk forståelse. Efter den her anmeldte tekst har Peikoff imidlertid udvidet den i en bog på 400 sider, "Objectivism - The Philosophy of Ayn Rand" - udgået 1980 i New York.

Der er altid en risiko for - ligesom med en "populær-videnskabelig" præsentation - at de, der ikke har læst så meget Ayn Rand, og udelukkende læser dette lille værk, får en forkert forståelse af mange punkter. Mange vil således heller ikke få fat i den entusiasme, der kan være forbundet med at læse Rand.

Den bedste adgang til Rands filosofi er - i mangel af - introduktioner på dansk at læse hendes romaner "The Fountainhead", "Atlas Shrugged" eller "We the Living", samt de to fremragende essaysamlinger "The Virtue of Selfishness" og "Capitalism - The Unknown Ideal", hvorefter man kan gå over til at læse den filosofisk mere avancerede bog "An Introduction to Objectivist Epistemology".